Logo

Sennepsglaseret skinke med grønlangkål og bagte æbler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sennepsglaseret skinke med grønlangkål og bagte æbler

 

Nogle har tradition for denne ret til jul andre nyder den til nytår. Det er en god gammel klassiker, som smager dejligt, og rester af skinken vil være kærkomne til frokost eller aften de følgende dage.

 

Sennepsglaseret skinke med grønlangkål

Arbejdstid: 30 min. Koge- og bagetid: 1½ time. 4 personer.

 

# Ingredienser til Sennepsglaseret skinke med grønlangkål

1 lille bayonneskinke (ca. 1 kg)

2 spsk stærk sennep

2 spsk brun farin

2 spsk rasp

 

Grønlangkål:

600 g grønkål eller 500 g frossen, hakket grønkål

3 spsk smør

3 spsk hvedemel

4 dl mælk

1 knsp revet muskatnød

salt og friskkværnet peber

Tilbehør: kartofler evt. sennep

*

 

Sådan laver du Sennepsglaseret skinke med grønlangkål:

Kog skinken ved svag varme ca. 1 time.

Brug evt. et stegetermometer: kog til centrumtemperaturen er 60 °C.

Lad skinken hvile i kogevandet 20 min.

 

Skyl grønkålsbladene og fjern grove ribber.

Kog grønkålen i letsaltet vand ca. 10 min.

Lad den dryppe af og hak den groft med en kniv eller fint i en kødhakker eller foodprocessor.

Smelt smør, tilsæt mel under omrøring og lad det suge alt smørret.

Tilsæt mælk gradvist, kog et par min. og vend grønkålen i.

Smag til med salt, peber og revet muskatnød.

 

Fjern skind og overflødigt fedt på skinken og læg den i et ovnfast fad.

Smør en blanding af sennep, brun farin og rasp i et jævnt lag på overfladen.

Sæt fadet under en varm grill i ovnen ca. 10 min., til overfladen er gylden.

Server skinken i tynde skiver med grønlangkål og kogte eller sukkerbrunede kartofler til.

 

 

Bagte æbler med brombærsyltetøj

Arbejdstid: 20 min. Bagetid: ca. 20 min. 4 personer

 

# Ingredienser til Bagte æbler med brombærsyltetøj:

4 æbler

4 spsk brombær- eller solbærsyltetøj

25 g mandelsplitter

Tilbehør: flødeskum eller cremefraiche

*

 

Sådan laver du Bagte æbler med brombærsyltetøj:

Prik æblerne med en gaffel og lavet hul omkring stilken.

Fjern kernehuset med en kartoffelskræller eller et melonjern.

 

Fyld syltetøjet i hullerne i æblerne og drys med mandelsplitter.

Sæt æblerne i et ovnfast fad og bag dem i ovnen ved 200 °C, til de er bløde.

 

Server dem lune med flødeskum eller cremefraiche til.

 

Sennepsglaseret skinke med grønlangkål og bagte æbler

 

 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 10.062 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her