Alt efter smag og behag er sauerkraut det rigtige tilbehør
til en kødret, til fuglevildt eller endog til stegt lever. For øvrigt skal det
nævnes, at hvidkål er mere end god sauerkraut, for selv i gæret form er den en
fremragende C-vitaminkilde på linje med citrusfrugter.
Forberedelse
3-6 kg hvidkål
50-100 g salt
Dette arbejde skal ske, flere uger før man har brug for at
have frisk sauerkraut i huset.
Visne blade og eventuelle urenheder fjernes fra
hvidkålshovederne.
Hovederne skæres midt over og deles så i kvarte, hvorefter
de skæres i fine strimler med en kniv eller på en skæremaskine. Stokken skal
ikke med.
Kålstrimlerne lægges lagvis med et drys salt imellem i en
ren stentøjskrukke, der passer i størrelsen, og lagene presses i flere omgange
så tæt sammen, at der kommer en lille smule saft ud.
Den godt fyldte krukke dækkes med et viskestykke, og der
lægges et rundt smørebræt ovenpå, som holdes på plads med en sten. Hvidkålen
skal stå og gære på et køligt sted i 4 til 6 uger, inden den skal bruges.
Sauerkraut
til 4 personer
# Ingredienser
1 løg
3 spsk svinefedt
1 kg kålstrimler fra Forberedelsen
¼ l hvidvin (fx Riesling) eller æblemost
Krydderpose med:
3 laurbærblade
1 hvidløgsfed
1 nellike
2 enebær
timian
1 kartoffel
4 spsk æblemos
peber
* Tilberedning
Løget hakkes fint og svitses et øjeblik i en stor gryde i
det opvarmede fedt.
Hvidkålen løsnes og kommes i gryden; den svitses et øjeblik,
inden vin eller most samt 1/8 l vand tilsættes. Krydderposen lægges ved.
Kålen koges nu ved lavt blus i ca. 2 timer.
Hvis man bruger sauerkraut fra dåse, er det kun nødvendigt
at beregne 30 min til tilberedningen.
Lige før kålen er mør, skrælles og rives den rå kartoffel.
Krydderposen tages op, kartoffel og æblemos tilsættes, og
det hele røres grundigt med en gaffel. Smages til med peber og eventuelt lidt
mere most eller vin.
Hvis man fx prøver at lave kålboller af sauerkraut, får man
øjnene op for de mange muligheder, der er for at bruge kålen i det vegetariske
køkken. Og en sauerkrautsalat - smagt til med fx æble, ananas, honning og
cremefraiche er en fortrinlig C-vitamin-kilde til de lange mørke vinterdage.
Se alle
de bedste opskrifter med syltetøj, marmelade
og gelé
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.