En almindelig hvid,
opbagt sauce kan trylles om til et lækkert tilbehør ved at tilsætte krydderier
og andre smagsingredienser.
Naturligvis kan man
give smeltet smør eller pandesky til mange retter.
Men en fyldig sauce
gør ofte selv den enkleste hverdagsmad både spændende og mere mættende.
En god sauce kan
tilberedes på få minutter uden store anstrengelser. Den smager naturligvis ikke
helt så kraftigt - og måske heller ikke så spændende - som en grundsauce, der
har kogt i timevis. Men til en hverdagsret er det jo heller ikke nødvendigt.
Man skal også tænke på, at en grundsauce der er kogt på godt kød og mange
grønsager, jo ikke er helt billig.
Her i dette afsnit
skal vi kun beskæftige os med de saucer, vi bruger til hverdag, og som helst
skal kunne tilberedes i en håndevending.
Der findes mange
forskellige pulversaucer på markedet og færdige saucer på dåse. Det lyder så
besnærende, at man kun skal tilsætte væde (i visse tilfælde også smør) for at
få et færdigt resultat, men man bør tænke på, at saucepulveret hovedsageligt
består af mel og krydderier, og man betaler dyrt for det.
En opbagt sauce
tager kun et øjeblik at lave, af ingredienser som vi altid har i køkkenet (mel
og smør samt væde), og den skal kun koge et par minutter. Det kan da ikke være
nemmere. Hvis man endelig vil vælge en »færdig« sauce, så er det næsten lige så
rart blot at tage en koncentreret dåsesuppe og smage den til med lidt fløde
eller vin, så har man en lækker sauce.
Hurtige saucer
beregnet til 4 personer:
Champignonsauce
Lyn-hollandaise sauce
Kold tomatsauce, kryddersauce eller
karrysauce
Nem sennepssauce
Nem tomatsauce