Den mest brugte form for salat er nok den grønne salat som serveres som tilbehør til middagen, men salat er meget andet end det. Salat kan serveres som en let forret, den kan gøres fyldigere ved tilsætning af kød, fisk, skaldyr, æg og/ eller pølse og serveres som en selvstændig frokostret eller middagsret gerne med brød som
tilbehør.
Efter en god middag
er en forfriskende ostesalat dejlig. En salat er også godt som et
kaloriefattigt
mellemmåltid.
Salater er ikke
fryseegnede.
Salatsorter
I de fleste salater
anvendes en eller anden form for grøn salat og per findes adskillige at vælge
imellem. Hvilken man bruger, kan være afhængig af salatsammensætningen, sæson
og pris.
Hovedsalat
Hovedsalat skal have
sprøde og saftige lysegrønne blade, der skal danne et fast hoved. Hovedsalat,
som dyrkes i mange haver om sommeren,
er vel nok vor mest brugte salat. Den kan fås hele året, men den er absolut
bedst om sommeren, når den dyrkes på friland, for så er hovederne faste og
store. De inderste meget sprøde blade hedder hjerteblade.
Ved tilberedningen plukkes bladene enkeltvis fra hinanden og skylles grundigt.
Slyng salaten tør i en salatslynge eller dup dem tørre i et viskestykke. Se mere..
Icebergsalat
- findes i flere
varianter, bl.a. wondersalat. Den har kraftige lysegrønne og sprøde blade, der danner faste hoveder. Smagen
er mild og sødlig. Icebergsalaten har faste, tunge hoveder med meget
sprøde blade og de er ofte mere økonomiske i brug end hovedsalat. Ved
tilberedningen skal ydre evt. grimme blade blot fjernes før salaten snittes fint.
Icebergsalaten er den mest kendte salat. Den findes i en række varianter som fx
krølsalat. Hovedsalat skal have sprøde og saftige lysegrønne blade, der skal
danne et fast hoved. Sæson: Hele året. Importeres.
Se mere..
Wondersalat
Wondersalat har store, faste hoveder med sprøde, ret mørke
blade. Wondersalat eller Wonderfulsalat er en variation af icebergsalaten og
behandles på samme måde. Se mere..
Romainesalat - cossalat
Romainesalaten har aflange
hoveder med meget sprøde blade.
Skyl bladene enkeltvis og slyng dem tørre eller dup dem tørre i viskestykke.
Snit salaten med en kniv og pluk eventuelt de inderste blade med fingrene.
Romainesalat kaldes
også for cossalat, Romersk salat eller bindsalat. Den har lysegrønne blade med
kraftige bladribber og danner et løst hoved, der minder om kinakål. Smagen er
mild og sødelig, Importeres. Se mere..
Endivie - Frisée
salat
- kaldes også for kruset endivie. Den har mere eller
mindre indskårne, krusede blade og danner løse hoveder med gul midte. Smagen er
bitter. Endivie har meget krøllede,
sprøde blade, der ikke danner hoved.
Ved tilberedningen fjernes rod skiven og eventuelt ydre, visne blade før
salaten skylles grundigt. Slyng den tør eller tør den i et viskestykke. Hold
bladene samlet og snit dem med en kniv.
Sæson: sommer: Importeres. Se mere..
Julesalat
Julesalat hed
oprindelig endivie, men fik navnet julesalat fordi den mest blev spist omkring
juletid. Julesalaten har aflange, tunge hvide hoveder (det hvide skyldes, at
den tildækkes under væksten). Ved tilberedningen fjernes den lille stok og
eventuelt visne blade, før salaten skylles, tørres godt og snittes.
Julesalat er en cikoriesalat. Den udvikles i mørke og danner
hvide, sprøde bladstilke med lysegrøn kant, der danner faste spidse hoveder.
Der findes også en lyselilla variant. Smagen er sødlig til let bitter. Sæson:
november til april. Importeres. Se mere..
Bredbladet endivie
- kalders også for escarolesalat. Den har helrandede blade
med kraftig, sprød bladribbe og danner hoveder, hvor midten bør være gul.
Smagen er let bitter. Importeres. Se mere..
Radicchiosalat
Radicchiosalat eller
rød salat har små, lette, nærmest bourgognefarvede hoveder. Bladene er lidt
bitre, men noget af det bitre forsvinder og bladene bliver ekstra sprøde, hvis
de lægges i isvand ca. 15 minutter, inden de skal bruges. Slyng salaten tør og
striml den. Hvis der er rod, kan denne også bruges. Skrab eller skræl roden og
riv den på råkostjernet eller skær den i tynde skiver.
Det er en drivsalat som julesalat med kraftig røde blade og
hvide bladribber, der danner et fast hoved. Importeres. Se mere..
Lolla Rosa
- kaldes også for Rosensalat. Dens blade, der skifter fra
grøn til rødt mod bladkanten,
danner en åben roset. Den har fået sit navn, fordi kanten af bladene føles
silkeagtige
som rosenblade. Smagen er sødelig. Sæson: sommer. Importeres. Se mere..
Batavia
- har rød-grønne blade, der danner et løst hoved. Smagen er
let bitter: Importeres. Se mere..
Babyspinat
- er små, spæde blade, der blot skal vendes i en frisk
salat. Den første danske babyspinat frisk fra marken vidner om, at foråret er
kommet. De spæde, grønne blade er små energibomber, der giver dine salater et
kick. Babyspinat er frisk og let og tilfører dine salater lidt mere kant med
deres syrlige jordsmag.
Så snart frosten er gået af jorden, kan der sås spinat på
markerne. Spinat er en dejlig hurtigt voksende afgrøde, blot 6-10 uger efter,
de små frø er sået, kan de første spæde spinatblade høstes.
De små grønne blade kan holde sig i ca. en uge på køl,
hvorimod holdbarheden blot er en dag, hvis bladene opbevares ved
stuetemperatur.
Egeblad
har fået sit navn, fordi de grønne, rødbrogede blade har
facon som egeblade. Bladene danner en løs roset, ikke noget egentligt hoved.
Smagen er mild og sødelig. Sæson: sommer. Importeres.
Se mere..
Rucola
- er ikke for tøsedrenge – det er en rigtig mandfolkesalat.
Mørkegrønne fligede blade med fuldt knald på smagen – ruccola kaldes ikke uden
grund også for sennepskål. Elsk den for dens skarpe, krydrede smag og brug den
som smagsgiver i grønne salater. Savner du lidt krudt på din pizza, så kast en
håndfuld rucola over inden servering.
Bland de smagfulde blade med andre salatsorter til en skøn
blandet grøn salat. Eller vend friskkogt pasta med rucola, solmodne tomater,
parmesan og en god olie.
I Danmark er rucola blevet meget populær de seneste år.
Almindelig løvetand - mælkebøtte.
De unge grønne sprøde blade er meget velegnede som salat. Smagen
er sød og aromatisk. Sæson: forsommer
Blandt løvetands mange sundhedsfremmende egenskaber kan
nævnes, at den giver et godt tilskud af insulin til diabetikere, giver naturlig
næring ved forstyrrelser i stofskiftet, fx gigt, tilbøjelighed til
kirtelhævelser og hudsygdomme, fremme galdeafsondringen og hjælpe ved
betændelse i galdegangene, hæmmet funktion af leveren og galdestensdannelse, tilføre
bitterstoffer til leveren.
Blandt løvetands virksomme stoffer er masser af mineraler,
nemlig af kalium, kalk, mangan, natrium, kiselsyre, svovl, fosforsyre,
aluminium, kobber og fluor. Endvidere indeholder mælkesaften et bitterstof af
enzymatisk virkning, taraxacin.
De gule blomsterblade (kun det gule) skal efter sigende give
en fantastisk velsmagende snaps.
Feldsalat
- er ikke nogen egentlig salat, men små planter med runde,
lysegrønne og tykke blade med kort stilk. De er sprøde og har en aromatisk,
sødelig smag. Sæson: fremdrives det meste af året.
Se mere..
Kinakål
Kinakål eller
kinesisk kål har aflange, faste hoveder med meget sprøde blade. Ved
tilberedningen skæres det nederste af stokken af og eventuelt visne ydre blade
fjernes. Skyl kålen, lad den dryppe godt af og snit den. Se mere..
Kål i salatskålen
Hvidkål, rødkål og
rosenkål er alle velegnet til salat. Kålen skal befries for stokken og snittes
fint.
En rest salat med
kinakål bevarer sprødheden med marinade over ved opbevaring i køleskab.
Spirer i
salatskålen
Bønnespirer, lucernespirer
og andre spirer er vældig gode i salat. Skyl spirerne let hvis det er
nødvendigt, og lad dem dryppe godt af, inden de blandes i salaten. Det er let
at dyrke bønnespirer selv. Udblød sojabønner i vand 1 døgn. Hæld vandet fra og
opbevar bønnerne mørkt. Skyl dem morgen og aften, og efter ca. 1 uge er der
friske, sprøde spirer.
Groftrevne
gulerødder, squash (courgette) og kålrabi, selleri, pastinak eller persillerod
er godt i hverdagssalater.