Logo

Salat med grillstegt kylling og chokoladekage med blåbær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Salat med grillstegt kylling og chokoladekage med blåbær

 

Server en let og lækker sen sommermiddag for dine gæster. Vi har stegt kyllingebrysterne på grillen, men du kan også bruge en pande eller en grillpande.

 

Salat med grillstegt kylling, vandmelon og sprøde brød

4 personer. Arbejdstid: ca. 30 min. (+ optænding til grillen) Stegetid: ca. 30 min.

 

#

4 kyllingebryster med skind

2 spsk olie

salt og friskkværnet peber

 

Salat:

1 lille grønt salathoved (mindre stykker)

2-3 håndfulde friske basilikumblade

½ moden vandmelon (skiver)

 

Dressing:

2 spsk olie

2 tsk dijonsennep

1 spsk hvidvinseddike

 

Tilbehør:

4 tykke skiver hvedebrød

1 spsk olie

3-4 spsk hakket bredbladet persille

2 fed hvidløg (knuste)

*

 

Tænd grillen.

Vend kødet i olie og brun det på en varm grillrist på begge sider.

Krydr med salt og peber.

Lad kødet stege færdigt i ca. 15 min. ved lavere temperatur ved at sætte grillristen højere op fra de varme gløder.

Skær brødet i smalle, aflange stykker og vend dem i en blanding af olie, persille og evt. knust hvidløg.

Steg dem sprøde på alle sider.

Bland de rensede salatblade med basilikum og en dressing af olie, sennep og eddike.

Anret salaten på 4 tallerkner.

Top op med vandmelon, skiver af kylling og de ristede brødstykker.

 

Chokoladekage med blåbær

Kagen giver 8-10 stk. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca. 30 min. Fryse-egnet (uden pynt)

 

#

125 g mørk chokolade

100 g smør

4 æg

175 g sukker

½ dl appelsinjuice

50 g hvedemel

125 g ren rå marcipan (groftrevet)

 

Tilbehør:

½ liter piskefløde

250 g friske blåbær

*

 

Smelt chokolade og smør i en skål over en gryde med kogende vand (vandbad).

Pensl en randform (eller evt. en springform) på 22 cm i diameter med lidt blødt smør.

Pisk æg og sukker til tykt skum med en håndmikser.

Hæld juice og derefter den smeltede chokoladeblanding i.

Sigt melet i dejen og vend den sammen med en dejskraber.

Tilsæt marcipan.

Hæld dejen i formen og bag i ca. 30 min. ved 175 °C.

 

Tjek med en tandstikker eller strikkepind om kagen er gennembagt.

Vend kagen ud på en rist til afkøling.

Anret kagen på et fad med flødeskum og blåbær.

 

Salat med grillstegt kylling og chokoladekage med blåbær

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 10.341 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her