Logo

Søtungefileter, asparges-gratinerede

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Søtungefileter, asparges-gratinerede 

 
Aftensmad Hovedret Frokost. Arbejdstid: 25 min. Kogetid, fisk: 5-6 min. Kogetid, sauce: 10 min. Ovntid: 15 min. Middelsvær at lave. Høj pris.
Som hovedret: 4 personer. Som frokostret: 6-8 personer.

 
# Ingredienser til Søtungefileter, asparges-gratinerede
8 små søtungefileter (ca 700 g i alt)
2 dl tør hvidvin
1 tsk salt
½ bdt persille
1 lille løg
1 laurbærblad

 
Gratinsauce:
2½ dl fiskekogelage
500 g hvide eller grønne asparges
2 spsk maizenamel
1½ dl piskefløde
2 æggeblommer

 
Endvidere:
2 æggehvider
1 bdt persille
smør til fadet
Ovnfast fad
*
Sådan laves Søtungefileter, asparges-gratinerede
1. Rul søtungefileterne sammen fra hale mod hoved, luk evt. med en tandstikker.
Pil løget og del det en gang.
Bring vin, salt, per- sille, løg og laurbærblad i kog i en bredbundet gryde.
Læg fiskerullerne i og damp dem ved svag varme under låg, 5-6 min.
Smør et ovnfast fad og læg fiskerullerne heri.

 
2. Sæt ovnen på 200 °C.

 
Gratinsauce:
3. Si fiskekogelagen og hæld den tilbage i gryden.
Der skal være ca 2½ dl.
Bryd den træede ende af aspargesene og skræl dem, hvis der bruges hvide.
Grønne skal ikke skrælles.
Skær aspargesene i snitter på 1½-2 cm.
Damp dem i lagen og beregn 2-3 min, hvis der bruges grønne asparges, og 4-5 min, hvis der bruges hvide.
Tag aspargesene op med en hulske.

 
4. Rør halvdelen af fløden glat med maizenamelet og jævn saucen hermed.
Lad den koge småt et par min. Tag gryden fra varmen.

 
5. Rør resten af fløden i saucen.
Rør de to æggeblommer i og rør blandingen glat.
Varm saucen op til lige under kogepunktet, men pas på, at den ikke koger, efter at æggeblommerne er tilsat, så kan den skille.
Tag saucen fra varmen og lad den svale lunken.

 
6. Pisk æggehviderne stive. Skyl og hak persillen.
Vend begge dele i saucen sammen med aspargesene og fordel den over fiskerullerne i fadet.

 
7. Sæt fadet midt i ovnen, til saucen er fast og overfladen gylden, ca 15 min.
Server straks med Flûtes, Butterdejssnitter eller smørvendte pillekartofler med persilledrys til.

 
Tips: Se Asparges. Gratinsaucen kan tilsættes et par spsk pillede rejer.
Cremefraiche kan erstatte piskefløden.
Det bør i så fald være den fede 38%, da mager cremefraiche ikke tåler kogning.
Fed cremefraiche tåler også kun kort kogning, ellers fnugger den.

 

Se alle de bedste opskrifter med Søtunge

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.787 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her