Logo

Sømandsbøf på flere måder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sømandsbøf på flere måder 

 
Sømandsbøf lavet med okseinderlår, løg og kartoffel lagt i lag og bagt i ovnen med øl og bouillon og serveret med tomatsalat. Klassisk ret. Se opskriften her.
4 portioner. Samlet tid: 1¾ time. Arbejdstid 30 min. Ikke fryseegnet.

 
# Ingredienser
400 g skært oksekød, inderlår, klump, halestykke eller bov
150 g løg, ca 2 stk
50 g smør/margarine
1 kg skrællede kartofler
2 laurbærblade
salt, friskkværnet peber
2 dl pilsnerøl
bouillon
Tilbehør: Tomatsalat

 
* Tilberedning
Få slagteren til at skære kødet ud i meget tynde skiver.
Aftør kødet med papir fra køkkenrullen.
Gnid en tykbundet pande med olie og varm den op.
Vend kødskiverne på den glohede pande, så kødporerne lukker.
Tag hurtigt kødet af panden - kødet skal ikke stege.

 
Pil løgene og skær dem i tynde skiver.
Brun fedtstoffet og steg løgene, indtil de er let gyldne og klare.
Drys lidt salt over.


Skræl kartoflerne og skær dem i skiver.
Smør et ildfast fad godt.
Læg kartofler, kød og løg lagvis i nævnte rækkefølge indtil alt er brugt op.
Begynd og slut med kartofler.
Drys salt og peber mellem lagene og stik laurbærbladene ned langs siden.


Hæld øl over retten og derefter så meget bouillon, at væden ca går 2/3 op i fadet.
Dæk fadet med låg eller folie og sæt det på ovnristen midt i ovnen ved 185 °C i 1-1¼ time, indtil alt er mørt. Hold øje med retten under stegningen.
Hæld lidt bouillon ved, hvis den virker tør.
Fjern låg/folie de sidste 15 minutter af stegetiden.
Har du grill, kan du lige gyldne kartoflerne lidt inden serveringen.
De bliver ekstra sprøde, hvis de først pensles med lidt olie.
Retten serveres gloende varm med tomatsalat

 
VARIATION AF RETTEN
Udelad de brunede løg og anvend lidt mindre kartofler.
Læg også skiver af gulerødder og små hele skalotteløg i fadet.
Læg en kvist timian ned langs siden sammen med laurbærblade.

 
TIPS:
Sømandsbøf kan også tilberedes i en gryde.
Dertil anvendes oksekød skåret i terninger, som steges med løg og øl ca ¾ time, inden kartoflerne tilsættes, da kødet i den tykkelse er lidt længere om at blive mørt.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
Se alle opskrifter med kartofler HER

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.305 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her