Logo

Rollmops

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rollmops 

 
Frokost. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, lage: 10 min. Ovntid, fisk: 10-12 min. Skal trække: 1 døgn. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.

 
# Ingredienser til Rollmops
8 ferske udbenede sild
Fyld:
1 spsk sennep
1 spsk kapers
1 lille løg

 
Kogelage:
1½ dl eddike
2 dl vand
2 tsk salt
1 spsk sukker
2 laurbærblade
2 kviste timian
8 hele peberkorn
1 tsk gule sennepsfrø
4 hele nelliker
Pynt: 1 bdt dild
Ovnfast fad
*
Sådan laves Rollmops
1. Klip rygfinnerne af sildene og gå fiskene efter for ben.
Skrab sildene for slim og skæl, skyl og tør dem.

 
Fyld:
2. Pil løget og hak det fint.
Læg sildene med kødsiden opad og smør et tyndt lag sennep på hver.
Fordel kapers og løg over og rul sildene sammen fra hale mod hoved.

 
Kogelage:
3. Bland lagen i en gryde og kog den småt ca 10 min.
Sæt ovnen på 200 °C.

 
4. Læg rollmopsene tæt sammen med sammenføjningerne nedad i et ovnfast fad.
Eller hold dem sammen med tandstikkere og stil dem side om side.
Hæld lagen over og dæk med låg eller pergament og alufolie.
Eddikedampe kan ætse hul i folie.
Sæt fadet i ovnen 12-15 min, til sildene er møre.

 
5. Lad sildene køle af i lagen. Sæt dem køligt til næste dag.
Pynt med lidt klippet dild og server med groft rugbrød, fx Fuldkornsrugbrød, til.

 
Tips: Rollmopsene kan også koges i en gryde; så skal de bare netop nå kogepunktet, simre 3-4 min og svale i lagen.

 
Rollmops, tyske:
Udvand 4 hele spegesild i rigeligt, koldt vand mindst 1 døgn.
Skift vandet et par gange. Eller brug færdige spegesildefileter.
Udvander man selv, skal fisken fileteres, men skindet blive på.
Rul sildefileterne sammen om hakket (salt)agurk og hakket løg, eller det i opskriften angivne fyld uden sennep.
Hold rollmopsene sammen med en tandstikker og anbring dem i et glas eller et lavt porcelænsfad med låg.
Kog lagen sammen, lad den svale næsten kold og hæld den over sildene.
Vent mindst 2 døgn med at spise af dem.

 

Se alle de bedste opskrifter med Sild

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 7.568 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her