Logo

Rillettes af gris

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rillettes af gris 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Stege- og kogetid: ca 2¼ time. Afkøles: til næste dag. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Rillettes af gris
1 kg stribet flæsk af kogestrimlen
200 g ukrydret svinefedt
½-1 dl vand
1 laurbærblad
salt og peber
*
Sådan laves Rillettes af gris
1. Skær sværen af flæsket og lad det meste af fedtet følge med.
Skær ben og brusk af kødet og skær kødet i ikke for små terninger.

 
2. Skær sværen i mindre stykker og smelt fedtet af dem i en varm gryde.
Fjern den helt affedtede svær.

 
3. Brun kødstykkerne let i fedtet. Dæmp varmen og lad dem stege 15-20 min. under låg.

 
4. Kom det ukrydrede svinefedt i og lad det smelte helt.
Tag gryden fra varmen og lad varmen dale noget, før vandet tilsættes, ellers kan det sprutte voldsomt.

 
5. Kom laurbærbladet i, læg låg på gryden og lad kødet mørne i fedtet ca 2 timer.
Rør hyppigt, så kødet ikke brænder fast mod bunden.
Det skal være meget mørt, prøv en enkelt terning.

 
6. Fjern laurbærbladet.
Tag kødet op og findel det. Kom det tilbage i fedtet og krydr med salt og peber.

 
7. Hæld »fedtsylten« på mindre krukker, eller en stor.
Dæk med smeltet fedt.
Lad den blive helt kold, den skal helst stå til næste dag.

 
Tips: Smøres på en skive Baguette og serveres med Cornichons og Perleløg, syltede eller en grøn salat.
Rillettes kan serveres direkte fra krukken eller vendes ud på et fad.
Kom en kvist timian eller en kryddernellike i sammen med laurbærbladet.
Andet kød kan bruges til rillettes, fx and, gås, kanin eller kalv.
Rillauds eller rillons laves på samme måde som rillettes, men her stødes kødet i morter, før det blandes med det smeltede fedt og fyldes på krukke.
Dæk rilletten med ferske spækskiver i stedet for det smeltede fedt.
Rillette holder fint i køleskabet i op til en måned.
Se også Gås, præserveret.

 

Se alle de bedste opskrifter med Gris

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.394 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her