Logo

Rødkål

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rødkål

 
Rødkål er en klassiker på julebordet hvad enten du spiser and eller flæskesteg. Og hvorfor ikke prøve denne opskrift på lækker hjemmelavet julerødkål?
4 personer. Tilberedningstiden til rødkål er ca 45-75 minutter. Heraf er arbejdstiden ca 15 minutter.

 

 
# Ingredienser til rødkål:
1 kg rødkål (1 lille hoved)
25 g smør (2 spsk), ande- eller gåsefedt
2 dl ribs- eller solbærsaft
¾ dl eddike
4 kryddernelliker
3 spsk sukker
1 tsk groft salt
*

 
Sådan laver du rødkål:
Start med at fjerne eventuelt grove yderblade fra rødkålen.
Skær så ca 3 cm af toppen og placer kålhovedet med skærefladen nedad.
Skær kålen i stykker uden om stokken.
Snit nu kålen i tynde strimler.

 
Sauter så rødkålsstrimlerne i smør eller fedt i en gryde.
Tilsæt så saften, kryddernellikerne og kog blandingen ved svag varme  i 30-60 minutter.
Kogetiden afhænger af, hvor mør rødkålen skal være.
Smag slutteligt til med eddike, sukker, salt og eventuelt fedt/sky fra en ande- eller gåsesteg.
Og så er rødkålen klar til at blive serveret.

 
Tips til rødkål:
Rødkål er en rigtig julespise, som nydes af mange juleaften hvad enten menuen ellers står på andesteg eller flæskesteg. Og det er faktisk overraskende nemt at lave sin helt egen rødkål. – Så hvorfor ikke give sig i kast med rødkålen i stedet for at købe en fra en bøtte eller et glas. Vi mener bestemt, at du kan smage forskel.
Hvis du vil lære mere om, hvordan du skærer rødkålen rigtigt ud, kan du finde et tips under vores side tips og tricks. Du kan finde mere info om udskæring af rødkål her.

 
Husk at du nemt kan tilberede en stor portion rødkål og gemme resterne til senere brug.
Holdbarheden for rødkålen i køleskabet er 3-4 uger og i fryseren hele 3-4 måneder.

 
Rødkål kan da også bruges til meget andet end julerødkål. Vi er specielt begejstrede for vores rødkålssalat, som er ganske nem at lave. Du finder opskriften på rødkålssalat her.

 
Rødkålsvariationer:
Du kan faktisk lave julerødkål på mange forskellige måder. Her er eksempler på andre variationer af julerødkål, som alle smager ganske godt. Prøv dig frem med en af disse varianter, eller start med klassikeren. Lige meget hvad, skal rødkålen nok være det rette tilbehør til dit julemåltid.

 
1) Tilføj 2 pillede og hakkede løg (200 g) og 1 skrællet æble skåret i mindre stykker (150 g), der sauteres sammen med de snittede rødkålsstrimler.

 
2) Erstat saft og eddike med 2-3 dl rødvin, der har kogt med 1 kanelstang, 4 nelliker, 3 allehånde, en kvist timian og et laurbærblad i 5 min. Si krydderierne fra.

 
3) Erstat eddike med eddike fra syltede rødbeder.

 
4) Kog rødkålen med 250 g halve valnøddekerner.
Velbekomme, og god fornøjelse med din julerødkål.

 
INFO: Rødkål er en grønsag og én af flere varianter af Have-kål. Dets blade er farvet stærkt mørkelilla af et højt indhold af anthocyaniner, men kan skifte farve efter jordens surhedsgrad.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 12.737 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her