Poulard med grønt
farsfyld serveres med stegte eller kogte kartofler samt salat eller kogte
grønsager. Det er sund, let og lækker aftensmad for hele familien
Poularden kan
udbenes inden den fyldes, se forklaringen hertil HER.
Til 4 personer. Tilberedningstid:
45 min. Stegetid: 1-1¼ time. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
1 poulard på 1500 g
Fyld:
250 g hakket
kalvekød
indmaden fra fuglen
2 skiver afskorpet
franskbrød
1 dl rødvin
1 dl piskefløde
1 æg
½ spsk friskhakket
basilikum eller 1 tsk tørret
1 spsk hakket persille
1 tsk timian
2 tsk purløg
salt og peber
Sauce:
2 dl sky og afkog
fra skrog
1 snittet gulerod
persillestilke
1 laurbærblad
salt og peber
1 dl fløde
1 spsk smør
1 spsk hvedemel
½-1 dl rødvin
* Tilberedning
1. Udben poularden, se
udbening af fjerkræ HER.
Hak indmaden fra fuglen og bland den med det hakkede kød.
2. Udblød
franskbrødet i rødvin og bland det i farsen.
Rør fløde og æg i og
tilsæt hakkede krydderurter.
Smag til med salt og peber.
3. Kom farsen i den
udbenede poulard og sy den sammen på rygsiden.
Læg den i en smurt
bradepande og fordel smørklatter over.
4. Brun den ved 250
°C i 10 min.
Dæmp varmen til 200 °C og steg poularden yderligere i 45. min.
5. Lad poularden
»hvile« 10-15 min. inden der skæres af den:
Skær lårene fra og
skær derefter fars og brystkød i skiver.
6. Sauce: Brun skrog
og løg i lidt fedtstof i en gryde.
Hæld vand ved, så
det lige dækker og tilsæt krydderurterne, laurbærblad og salt og peber.
Lad skroget koge i
30 min.
Si bouillonen.
7. Si skyen fra
bradepanden og bland den med bouillon og fløde.
Bring det i kog.
Rør smør og mel
sammen til en smørbolle.
Pisk den i
skysaucen.
Tilsæt rødvin, og
smag til.
Små kogte kartofler
og kogte grønsager eller salat serveres til den farserede poulard sammen med
saucen.
Fyldt poulard
1. Kom det færdige
fyld i poularden.
Beregn plads til at
fyldet kan udvide sig under stegningen.
2. Luk åbningen med
kødnåle eller tandstikkere og sno bomuldsgarn omkring.
Åbningen kan også
syes til med garnet.
Se alle opskrifter på fjerkræ HER
Se Partering af fjerkræ HER