Logo

Porretærte - tærte med porre

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Porretærte – tærte med porre

 
Denne lækre og nemme porretærte er perfekt til frokosten eller som forret eller aftensmad for hele familien. Kort sagt en lille tærte med store muligheder.
6-8 personer. Tilberedningstiden for porretærte er ca 2 timer. Heraf er arbejdstiden ca 40 min.

 
# Ingredienser til porretærte:
Mørdej:
125 g koldt smør
165 g hvedemel (svarende til ca 2¾ dl)
½ tsk groft salt
1 æg
Evt. 1-2 spsk vand

 
Fyld:
5 porrer (svarende til ca 750 g)
15 g smør (svarende til 1 spsk)
2 fed hvidløg
2 spsk hvidvinseddike eller lys eddike
2½ dl mælk eller fløde 13%
3 æg
1 tsk groft salt
1 knsp peber fra kværn
3 dl tørrede bønner til indlæg
*

Sådan laver du porretærte
Lav først mørdejstærtebunden. Det gør du sådan her:
Start med at skære de kolde smør i mindre stykker og smuldr det med mel og salt, evt. i en foodprocessor.
Saml herefter dejen med æg og evt. med vand.
Tryk nu dejen sammen uden at ælte den.
Sæt dejen tildækket i køleskabet i ca 1 time.

 
Efter en time i køleskab rulles dejen tyndt ud og beklæd en tærteform (24 cm i diameter) med den.
Tryk siderne godt til kanterne.
Prik bunden med en gaffel.
Du kan evt. lægge et indlæg af alufolie eller bagepapir med tørrede bønner på dejen i tærteformen, så tærtebunden ikke hæver under forbagningen.
Tærtebunden forbages midt i ovn ved 175 °C i 20 min.

 
Tilbered fyldet imens. Det gøres som følgende:
Start med at rense porrerne og skær dem i ½-1 cm tykke ringe.
Varm så smørret i en stor gryde og sauter porreringe og hvidløg heri.
Lad dem dampe i egen saft til de er møre. Det tager ca 5 minutter.
Tilsæt herefter eddike og kog kraftigt kortvarigt.
Lad nu porreblandingen dryppe af i en si og fordel den i tærtebunden.

 
Pisk mælk eller fløde let sammen med æg, salt og peber og hæld det over.
Bag tærten midt i ovn ved 200 °C i ca 20 min. til æggemassen er stivnet.
Og så er din porretærte klar til servering.

 
Tips til porretærte:
Porretærten her er god til mange lejligheder. Du kan nyde den som en let men lækker frokost, eller du kan servere den som forret eller aftensmad. Der er mange muligheder. Du kan også sagtens spises resten af tærten dagen efter, hvis du få lavet for meget til aftensmaden.

 
Hvis du gerne vil lære med om porren, for eksempel hvordan du renser en porre ordentlig kan du lære mere om grønsagen i vores Gode råd sektion.   Du kan læse mere om porren her.

 
Server porretærten med en salat og noget godt brød. Og brødet skal da naturligvis også være hjemmebag. Prøv for eksempel vores koldhævede flutes som vil passe skønt til tærten.
Du kan finde opskriften på koldhævede flutes her.

 
Du kan også nemt lave en løgtærte i stedet for en porretærte med mere eller mindre de samme ingredienser. Du skal blot erstatte porre med løg.
Velbekomme, og god fornøjelse med din porretærte.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 9.993 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her