Forret Frokost. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 10 min. Afkøles: 8-10 timer. Middelsvær at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 6 personer.
# Ingredienser
til Porre-avocadoterrine
5-6 mellemstore porrer
2 avocado
3 blade husblas
1 spsk citronsaft
1 tsk dijonsennep
2-3 dråber tabascosauce
salt og peber
smør eller olie til formen
Aflang form: ca .
*
Sådan laves Porre-avocadoterrine
1. Skær rodtrevlerne og det øverste grønne af porrerne.
Fjern visne porreblade.
Skyl jord og sand væk under koldt, rindende vand.
Del porrerne en gang på tværs og kom dem i kogende,
letsaltet vand.
Kog dem lige netop møre, ca 10 min., afhængig af tykkelsen.
Læg porrerne til afdrypning i en sigte over en skål,
porrevandet skal bruges.
2. Læg husblassen i blød i rigeligt, koldt vand 8-10 min.
Kog
porrevand op.
Knug vandet af husblassen og smelt den i det varme porrevand
under omrøring.
Tag gryden fra varmen.
3. Skær avocadoerne igennem på langs og tag stenene ud.
Grav frugtkødet ud med en ske og mos det med en gaffel.
4. Rør den smeltede håndvarme husblas i det mosede
avocadokød og krydr med citronsaft, dijonsennep, tabascosauce, salt og peber.
5. Smør formen med lidt olie eller smeltet smør.
Læg de vel afdryppede porrer i bunden af formen.
Fordel avocadopureen over og læg resten af porrerne i
formen.
Slå formen let mod bordet, så lufthuller fjernes og terrinen
synker på plads.
Læg folie over og stil terrinen i køleskab 8-10 timer.
6. Løsn terrinen langs formens kant med en kniv og vend den
ud på et bræt.
Skær terrinen ikke for tynde skiver med en skarp kniv.
Tips: Server terrinen på sprøde salatblade, gerne
ledsaget af lidt Lakserogn,
Laks, saltet eller Gravet laks.
Se alle de bedste opskrifter med Porre
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------