Logo

Pikante skinkeruller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pikante skinkeruller 

 
Her kan skinkeruller laves med porrer, rejer, fars, pølse, asparges julesalat eller ost. Alt er superlækkert på brunchbordet eller på frokostbordet. De smager godt og er nemme at lave. 
Se de nemme opskrifter her:
Tilberedningstid: 15 min. Til 1 person: kan udvides til flere.

 
# Ingredienser
4 tynde skiver kogt skinke
 
Sauce til gratinering:
#
¾ dl fløde
¾ dl bouillon
2 spsk hvedemel
1 knsp reven muskat
1-2 dråber engelsk sauce
1-2 dråber citronsaft
50 g reven emmentaler

 
Porrefyld:
#
1 tynd porre
½ spsk mayonnaise
1 spsk tomatketchup
½ spsk reven peberrod
½ tsk grønne peberkorn
1 spsk fintklippet purløg
salt og friskkværnet peber
*
Læg skinkeskiverne på et spækkebræt.
Gør porren i stand, skær den i 4 lige store stykker og blancher dem i velsaltet, kogende vand.
Tag de blancherede porrestykker op, lad dem dryppe af og fordel dem på skinkeskiverne.
Rør mayonnaise, ketchup, reven peberrod, de grønne peberkorn og purløg sammen, krydr med salt og peber og stryg dressingen over porrerne.
Rul skinken sammen om fyldet og fæst den med en tandstikker.
Læg skinkerullerne i et ovnfast fad.
Bland alle ingredienserne til saucen og hæld den over skinkerullerne.
Gratiner skinkerullerne i en 200 °C varm ovn ca. 10 min.

 
Aspargesfyld
#
2 spsk remoulade
1 lille ds asparges
1 tomat
2 spsk finthakket basilikum
*
Stryg remouladen på de fire skiver skinke.
Lad aspargesene dryppe godt af.
Skold og flå tomaterne og skær tomatkødet i små terninger.
Anret aspargesene på skinken, drys med tomatterningerne og krydr med salt, peber og basilikum og rul skinken sammen.
Læg skinkerullerne i et ovnfast fad.
Bland alle ingredienserne til saucen og hæld den over skinkerullerne.
Gratiner skinkerullerne i en 200 °C varm ovn ca. 10 min.

 
Rejefyld:
#
100 g rejer
2 spsk cremefraiche
½ tsk citronsaft
1-2 dråber engelsk sauce
2 spsk finthakket dild
*
Fordel de godt afdryppede rejer på skinken.
Bland de øvrige ingredienser, krydr med salt og peber og kom dem over rejerne.
Læg skinkerullerne i et ovnfast fad.
Bland alle ingredienserne til saucen og hæld den over skinkerullerne.
Gratiner skinkerullerne i en 200 °C varm ovn ca. 10 min.

 
Farsfyld
#
2 kalvepølser
1 tsk sennep
1 tsk reven peberrod
1 tsk grønne peberkorn
4 spsk fintklippet purløg
*
Tryk pølsefarsen ud, rør den med de øvrige ingredienser og krydr med salt og peber.
Fordel farsen på de 4 skiver skinke, rul dem sammen.
Læg skinkerullerne i et ovnfast fad.
Bland alle ingredienserne til saucen og hæld den over skinkerullerne.
Gratiner skinkerullerne i en 200 °C varm ovn ca. 10 min.

 
Med pølse
#
80 g grov pølse, fx leverpølse
1 finthakket løg
2 spsk finthakket persille
1 lille glas champignoner
2 spsk rasp
1 spsk tyttebærkompot
*
Bland leverpølse, de finthakkede løg og persille sammen.
Lad champignonerne dryppe af og hak dem fint.
Bland alle ingredienser og fordel fyldet på skinkeskiverne.
Læg skinkerullerne i et ovnfast fad.
Bland alle ingredienserne til saucen og hæld den over skinkerullerne.
Gratiner skinkerullerne i en 200 °C varm ovn ca. 10 min.

 
Med julesalat
#
2 små julesalat
1 tsk sennep
1 tsk reven peberrod
4 spsk cremefraiche
1 tsk grønne peberkorn
1 tsk oregano
1 tsk tomatpuré
*
Gør julesalaten i stand, flæk dem og skær stokken ud.
Rør de øvrige ingredienser sammen til en dressing.
Læg ½ julesalat på hver skive skinke, fordel dressingen over og rul skinken sammen.
Læg skinkerullerne i et ovnfast fad.
Bland alle ingredienserne til saucen og hæld den over skinkerullerne.
Gratiner skinkerullerne i en 200 °C varm ovn ca. 10 min.

 
Ostefyld
#
2-3 blade radicchiosalat
100 g mozzarella
2 spsk hakkede krydderurter
*
Læg salaten på skinkeskiverne.
Skær osten i små terninger, kom dem på og drys med de finthakkede krydderurter.
Krydr med salt og peber.
Rul skinkeskiverne sammen om fyldet.
Læg skinkerullerne i et ovnfast fad.
Bland alle ingredienserne til saucen og hæld den over skinkerullerne.
Gratiner skinkerullerne i en 200 °C varm ovn ca. 10 min.

 

Se de bedste opskrifter med Mad til 1

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad på 30 min eller Børnekokke.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.371 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her