Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Ovntid: 30-35 min. Skal hvile: 5 min. Let at lave. Høj pris.
4 personer.
# Ingredienser
til Pighvar, ovndampet
2 pighvarrer (a ca )
1 usprøjtet citron eller hvidvin
smør
1 tsk salt
Tilbehør:
smør
2-3 spsk friskreven peberrod
lidt citronsaft
Bradepande eller ovnfast fad
*
Sådan laves Pighvar, ovndampet
1. Sæt ovnen på 185 °C.
Gå fiskene efter for blodrester m.m.
Fiskehandleren har i reglen gjort dem næsten klar.
Skær hovederne af eller lad være, det er en smagssag, men
fjern gæller, ryg- og halefinner, hvis det ikke er gjort.
Gem dem som basis for en fiskebouillon eller sauce.
Skyl fiskene koldt og tør dem.
2. Skær et par snit på fiskens mørke side.
Brug en skarp kniv og undgå at skære ned i kødet.
3. Smør en bradepande eller et stort, ovnfast fad med
halvdelen af smørret.
Læg pighvarrerne heri med den mørke side opad.
Drys med salt og fordel det resterende smør over.
Enten i klumper eller smeltet og hældt over.
Læg citronskiver på fisken eller hæld hvidvinen ved.
4. Dæk fadet (bradepanden) med låg eller alufolie og lad
fisken stå i ovnen 30-35 min.
Tag brade- panden (fadet) ud af ovnen og lad fisken hvile
tildækket yderligere 5 min.
Hviletiden er vigtig for smag og konsistens.
5. Riv peberroden meget fint og stænk den let med citron, så
den ikke mørkner.
6. Smelt smørret, lad det stå lidt og hæld det fri af bundfald
og urenheder over i et meget varmt smørnæb eller smørkande.
Server fiskene på et varmt fad, gerne i en tøjserviet, så de
holder sig tørre og varme.
Server det smeltede, klarede smør og peberroden til.
Tips: Små pillekartofler, gerne aspargeskartofler, er
godt og almindeligt tilbehør.
Ligeså hakket, hårdkogt æg.
Eventuelle hoveder og finner kan koges med lidt urter til Fiskebouillon
og danne basis for fx Estragonsauce,
Hvidvinssauce til fisk
eller Dildsauce, varm. Og
Hollandaisesauce og Citronsauce er også egnede
som ledsager til dampet fisk.
Pighvarrerne kan lægges på rist (eller alufolie) i
bradepanden, så er de lettere at få op.
En enkelt slags letkogt grønsag ledsager fint, lad sæsonen
bestemme.
Se Grønsager, smørdampede.
Pighvarrerne kan også steges i ovn, se Pighvar,
ovnstegt.
Se alle de bedste opskrifter med Pighvar
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------