Mange grønsager giver denne pastaret en kraftig smag, uden at tilføre en masse kalorier. En ny familiefavorit måske? Friske grønsager er
en fin fiberkilde.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 25-30 min. 6 portioner
# Ingredienser
450-500 g pasta rigatoni
SAUCE:
2 røde peberfrugter
1 stort løg
½ dl reven gulerod
2 spsk olie
4 fed hvidløg
800 g hele flåede tomater
1 tsk tørret timian (1 spsk frisk)
½ dl hakket frisk basilikum
½ tsk salt
¼ tsk sort peber
TIL GARNERING:
frisk basilikum
* Tilberedning
1. Rens peberfrugterne, pil løget og hak begge dele.
Skræl og riv guleroden.
Opvarm olien ved jævn varme på en stor pande.
Brun peberfrugt, løg og gulerod under omrøring til
grønsagerne er møre, ca. 5 min.
Hak hvidløget og rør det i.
Steg yderligere ½ min. under omrøring.
2. Tilsæt tomaterne med væde sammen med timian.
Bring det i kog og skru ned.
Lad saucen simre til den er jævn, 20-25 min.
Rør rundt nu og da.
Tilsæt basilikum, salt og sort peber.
3. Imens koges pastaen efter pakkens anvisninger.
Lad pastaen løbe af og anret den på tallerkener.
Hæld saucen over pastaen, garner med basilikum
og server straks.
FRYSNING
Saucen kan holde sig i fryseren op til tre måneder.
Pasta Rigatoni:
Pr. portion: Energi: Kcal 386 = kj 1630
Kulhydrat 69 g Protein 14 g Fedt 6 g (14%) Fibre 9 g
• Rød peber indeholder meget C-vitamin.
Tips:
Riv grønsager lige inden de skal laves eller
serveres eller dryp dem med lidt friskpresset
citronsaft. Ellers bliver de let brune.
Fuldkornspasta har en kraftigere smag og
indeholder flere fibre end almindelig pasta.
Fuldkornspasta føres i de fleste supermarkeder.
Rigatoni er en form for rør-formet pasta af varierende
længde, der stammer fra Italien.
De er større end penne og nogle gange let buede.
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler eller Ris/bønner/gryn
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.