Her kan man boltre sig i kombinationsmuligheder. Det er
frisk, sundt og varieret og kan serveres både som appetitvækker og som et helt
måltid.
Tilberedningstid: 35 min. Til 1 portion: kan udvides til
flere.
# Ingredienser
50 g hvedemel
1 æg
1 dl mælk
salt og friskkværnet peber
1 knsp reven muskat
2 kviste persille
1 spsk olie
Til fyldet:
125 g frikadellefars (hakket kalv og flæsk)
½ lille løg
1 tsk reven citronskal
1 æg
1 spsk cremefraiche
½ fed knust hvidløg
½ tsk merian
Yderligere:
½ ds flåede tomater
½ dl bouillon
50 g mozzarella
* Tilberedning
Rør mel, æg og mælk til en glat tynd dej.
Krydr med salt, peber og reven muskat.
Hak persillen fint og bland den i dejen.
Opvarm lidt olie på en lille pande og bag en pandekage af
dejen.
Hold den færdige pandekage varm.
Kom frikadellefarsen i en skål.
Hak løget meget fint og rør det i farsen sammen med reven
citronskal, æg og cremefraiche.
Krydr farsen med knust hvidløg, merian, salt og peber.
Stryg et tyndt lag fars på pandekagen, rul den sammen og
skær dem i skiver.
Fordel de flåede tomater i et ovnfast fad, hæld bouillon ved
og læg pandekagesneglene i fadet.
Skær mozzarellaen i skiver og læg dem over.
Gratiner retten i en 180 °C varm ovn i 10-15 min.
Se de bedste opskrifter med Mad til 1
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv
selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad på 30 min eller
Børnekokke.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.