Dessert. Frokost. Arbejdstid: 10 min. Skal hvile, dej: ½ time. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer. Antal: ca 10 stk.
# Ingredienser
til Pandekager, usødede
100 g hvedemel (ca1,66 dl)
¼ tsk salt
2½ dl mælk
2 æg
Til bagning: smør
*
Sådan laves Pandekager, usødede
1. Kom hvedemel og salt i en skål og rør det til en jævning
med mælken.
Pisk æggene i.
Lad dejen hvile tildækket ½ time. Pisk den igennem.
2. Varm panden op og kom lidt smør på.
Lad det blive lysebrunt og fordel ca ½ dl dej på panden i et
tyndt lag ved at vippe panden let.
Vend pandekagen med en paletkniv, når den er lysebrun på undersiden og fast gul
på oversiden.
Bag den kort på den anden side.
3. Kom nyt fedtstof på panden mellem hver pandekage, dejen
er mager.
Fold de bagte pandekager og læg dem på et fad eller server
dem direkte fra panden.
Tips: Pandekagerne serveres med syltetøj, fx Jordbærsyltetøj
eller Brombærfrysetøj,
og sukker til.
Usødede pandekager er også velegnet til kød- og fiskefyld,
fx Jomfruhummerhaler,
ristede, med courgetter eller Høne med
mandler, kinesisk.
Smørret kan smeltes og tilsættes dejen.
Så er det nok at bruge smør til den første bagte pandekage.
En tredjedel af mælken kan erstattes med øl, det giver
sprøde pandekager.
En tredjedel af melet kan erstattes af fx grahamsmel eller
havremel.
Bagte pandekager kan fryses enkeltvis. Holdbarhed: 4
måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Pandekager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------