Dessert. Arbejdstid: 1 time. Kogetid, sukkerlage: 5 min. Kogetid, creme: 5 min. Ovntid: ca 12 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Pandekager med frugtsoufflé
Dej:
60 g hvedemel ()
1 tsk sukker
1 knsp salt
1½ dl mælk
2 æg
reven skal af 1 lime
25 g smeltet smør
Sukkerlage:
½ dl vand
½ dl sukker (ca )
reven skal af 1 lime
Frugt:
2 bananer
2 limefrugter
Creme:
1 æg
1 spsk sukker
½ spsk maizenamel
1 dl mælk
Endvidere:
2 æggehvider
1 spsk sukker
lidt smør
Ovnfast fad
*
Sådan laves Pandekager med frugtsoufflé
Dej:
1. Bland mel, sukker og salt og rør det glat med mælken.
Pisk æggene i. Smelt smørret og rør det i sammen med den
revne limeskal.
Lad dejen hvile tildækket, mens sukkerlage og creme laves.
Sukkerlage:
2. Kog vand, sukker og reven limeskal sammen, 5 min. Afkøl
lagen.
3. Pil limefrugterne, fjern så meget af den hvide hinde som
muligt, og skær fileterne fri med en skarp kniv.
Skræl bananerne og skær dem i skiver.
Kom straks frugterne i den kolde sukkerlage.
Pres saften ud af »limeresterne« i lagen.
Creme:
4. Pisk æg, sukker, maizenamel og mælk sammen i en lille
gryde.
Undgå aluminium, det misfarver retter med æg og mælk.
Bring cremen lige til kogepunktet under stadig piskning.
Tag gryden fra varmen, så snart cremen tykner, og lad den
afkøle.
5. Varm en lille pande (15- i diameter).
Fordel ca ½ dl dej i et tyndt lag, lettest ved at vippe
panden.
Det er kun nødvendigt med fedtstof på panden til den første pandekage.
Bag pandekager af hele dejportionen.
Sæt ovnen på 220 °C.
Smør et ovnfast fad, der rummer pandekagerne.
6. Tag frugterne op af lagen og vend dem i cremen.
Pisk æggehviderne stive med sukkeret og vend dem forsigtigt
i.
Kom en skefuld souffléfyld på hver pandekage og rul den om.
Læg pandekagerne i fadet med sammenføjningen nedad.
7. Sæt pandekagefadet midt i ovnen i 10-12 min.
Server de souffléfyldte pandekager dampende varme.
Tips: Pandekagerne kan forberedes til og med punkt 6.
Citron kan erstatte lime, beregn 1 citron til frugtfyldet og
skær frugtkødet i mindre stykker uden om hinderne.
Lidt vaniljesukker kan røres i den varme creme. ½ tsk stødt
kardemomme og lidt fintrevet citronskal kan blandes i pandekagedejen.
Se alle de bedste opskrifter med Pandekager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------