Logo

Pære - Pyrus communis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pære - Pyrus communis 

 
Pærens botaniske fællesnavn er Pyrus communis. Den vokser næsten overalt på kloden, hvor der er varmt nok. Her i landet er der 7 hovedsorter, og sæsonen er efteråret, fra september til november, bortset fra en enkelt sommerpære i august.

 
Clara Frijs er en velformet spisepære, saftig og fast. Den begynder i september, fortsætter i oktober og lidt ind i november, afhængig af vejret.

 
Clapps Favorite (navngivet efter sin amerikanske ophavsmand og avler Clapp) er en lidt klodset pære at se til, men kødet er sødt og saftigt. Sæson: se Clara Frijs.

 
Fondante er også en fin spisepære, klassisk pæreformet, overvejende grøn og fuld af smag. Sæsonen starter i oktober og fortsætter et par måneder.

 
Conference er slank og elegant, grøn med lidt gråbrune tegninger. Også den hører til de saftige, fine pærer. Den afløser/supplerer Clapps Favorite og Fondante i oktober-november.

 
Doyenne, fulde navn Doyenne de Comice, er en lidt plump, gylden pære med rødlig kind.
Sæson: november-december.

 
Greve Moltke er den mest robuste af de her nævnte. Den egner sig - ud over som spisepære - også som henkognings- og syltepære og er nemt genkendelig på sin grove, lidt klodsede form. En velmoden Greve Moltke har en ren og markant pæresmag. Når den har nået sit højdepunkt, er der en anelse gyldent i det grønne. Sæson: oktober-november.

 
Gråpære, den ægte, er en lille grågrøn frugt med tyk skal og meget kernehus og »sten« i kødet. Men dens sødtkrydrede smag overgås ikke. Desværre er den blevet forædlet til en lidt større, men smagsfattigere sort. Også gråpæren egner sig særdeles godt til syltning og henkogning. Sæsonen er kort: en kvart september og en halv oktober. Resten er import.

 
Forbedrede avlings- og dyrkningsmetoder har forlænget sæsonen lidt i begge ender, men højsæsonen er stadig som her angivet. Hertil kommer, at vi importerer pærer det meste af året.

 

Se de bedste opskrifter med Pærer

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.053 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her