Ved at ovnstege får man mange naturlige smagsnuancer frem,
så det er ikke nødvendigt at salte før tilberedningen. Ovnstegning er en sund
måde at tilberede forskellige kød- og grønsags retter på.
1. For at få ekstra smag på ovnstege, kan du lave snit i
kødet og fylde dem med tynde hvidløgssplitter og friske urter.
2. Magre kødstykker har som regel ikke tilstrækkeligt med
fedt til at holde sig saftige under tilberedningen. Øs derfor kødet ofte, eller
sno fx bacon om kødet.
3. Dæk fjerkræ med aluminiums-folie så det ikke brænder på. Fjern
folien mod slutningen af tilberedningen så fuglen får fin farve.
4. Rodfrugter som kartofler og gulerødder kan man forkoge,
inden de steges færdige i ovnen. Dryp lidt olie over dem inden de sættes ind i
ovnen.
5. Kødtermometeret skal altid stikkes ind i den tykkeste del
af kødet. Sørg for at du ikke sætter den for tæt ved et ben for så bliver
gradantallet misvisende.
Her følger nogle råd om ovnstegning:
• Anvend et ovnfast fad som passer præcis til stegen.
• Hvis fadet er for lille, kan kødsaften dryppe ned i ovnen.
• Hvis fadet er for stort, vil kødsaften brænde på.
• Hvis du skal fylde en fugl, er det vigtigt at du kommer fyldet i lige inden tilberedningen. Dette forhindrer bakterietilvæksten.
• Du får en ekstra smagsoplevelse hvis du lægger hakkede løg
og gulerødder rundt om stegen og derefter lader det hele stege sammen.
Se alle de bedste
tips og gode råd her: Info
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.