Osteboller er lækre på madpakken, eller blot med lidt smør
direkte fra ovnen. Prøv ostebollerne allerede i dag. De er lette og hurtige at
lave.
Der bliver 16-20 boller af opskriften. Tilberedningstiden er
3½ time. Heraf er arbejdstiden 30 min.
# Ingredienser til osteboller:
25 g gær (½ pakke)
6 dl vand
150 g grahamsmel (2½ dl)
½ spsk groft salt
800 g hvedemel (ca. 13 dl)
300 g fast ost
1 dl yoghurt naturel til pensling
*
Sådan laver du osteboller:
Start med at smuldre gæren og rør den ud i ca 1 dl lunket
vand.
Tilsæt herefter resten af vandet, grahamsmel, salt og ca ¾
af hvedemelet.
Ælt nu ingredienserne til en dej. Tilsæt eventuelt mere
hvedemel efter behov. Dejen skal være glat og smidig.
Lad dejen hæve tildækket ca 2 timer ved stuetemperatur.
Når dejen er færdig med at hæve, river du osten. Ca. 2/3 af
osten blander du i dejen.
Form dejen til boller og sæt dem på en bageplade med
bagepapir.
Lad bollerne efterhæve ca. 30 minutter.
Pensl herefter med yoghurt og drys resten af den revne ost
oven på bollerne.
Bag bollerne midt i ovnen ved 225 °C i 15-20 minutter.
Bollerne er færdigbagte, når de lyder hule ved bank på
undersiden.
Afkøl bollerne på en rist.
Når de er afkølede er de klar til at blive spist.
Tips til osteboller
Der bliver jo en del boller af opskriften. Hvis du ikke kan
spise så mange boller kan du gøre flere ting: Halver ingredienserne, så der
kommer halvt så mange boller ud af opskriften. Eller frys nogle af bollerne.
Eller du kan selvfølgelig invitere gæster, så de kan hjælpe sig med at spise
dem.
Ostebollerne smager lækre, lune fra ovnen. Men prøv dem også
i madpakken eller som snack.
Hvis du hellere vil lave teboller så se opskriften på lækre
teboller her.
Eller hvis du hellere vil lave et brød så brød dette nemme,
men lækre franskbrød.
Du
kan finde opskriften på franskbrød her.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine osteboller.