Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 25 min. Skal hvile, dej: 8-10 timer. Hævetid i alt: ca 1 time. Bagetid: 20-25 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Mængde: 16 stk.
# Ingredienser
til Osteboller, Cranks
30 g gær
500 g grahamsmel (8,33 dl)
2 tsk salt
260 g hvedemel (4,33 dl)
300 g cheddarost
Endvidere:
1 dl yoghurt naturel
100 g cheddarost
*
Sådan laves Osteboller, Cranks
1. Lun 5 dl vand knap håndvarmt (35 °C), og rør gæren ud
heri.
2. Rør grahamsmelet i gærvæsken, læg et klæde over skålen og
lad dejen hvile i stuetemperatur 8-10 timer.
3. Tilsæt salt og så meget mel, at dejen bliver glat og
smidig.
Lad den hæve tildækket ca 30 min.
Riv cheddarosten fint.
4. Rul dejen til et stort rektangel ca 35x55 cm på et
letmelet bord.
5. Drys halvdelen af den revne ost på 1/3 af dejen.
Fold dejstykket uden ost ind over og fold endnu en gang, så
der bliver en aflang dejstrimmel i tre lag.
6. Rul atter dejen til et rektangel.
Drys resten af osten på 2/3 af dejen og fold det sammen som
første gang.
7. Rul atter dejen til et rektangel.
Skær 16 firkanter ud af dejen og form dem til runde, lidt
flade boller.
8. Sæt bollerne på en letsmurt bageplade, eller på en plade
beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve, lunt og tildækket, ca 30 min.
9. Sæt ovnen på 200 °C.
10. Riv de 100 g cheddarost groft.
11. Pensl bollerne med yoghurt og drys dem med den
groftrevne ost.
Bag bollerne 20-25 min. i ovnen ved 200 °C.
Skorpen vil være temmelig mørk, når bollerne er færdige.
Lad dem afkøle utildækket på en bagerist.
Tips: Flæk bollerne, smør dem og læg dem sammen med
tomatskiver og friske bønnespirer, fx lucernespirer.
Anden ost, fx emmentaler eller svenbo, kan erstatte
cheddarost.
Kan fryses. Holdbarhed: 4-6 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Ost
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------