Disse lækre små brød er perfekte som tilbehør til suppe,
gryderetter eller buffet. Og så er de ideelle at pakke ned i madkurven til en
skovtur.
• Soltørrede tomater naturel er magrere end de marinerede
varianter.
• Grahamsmel er fiberrigt.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 20 min. 12 stk.
Ingredienser
5 dl grahamsmel eller hvedemel
2 tsk bagepulver
2 spsk margarine
1⅓ dl
hytteost
12 sorte oliven uden sten
6 soltørrede tomater
1½ dl letmælk eller kærnemælk
Tilberedning
1. Varm ovnen til 200 °C.
Beklæd en bageplade med bagepapir.
2. Hæld mel, bagepulver, margarine og hytteost i en
foodprocessor og bland det hurtigt.
3. Skær olivenerne i skiver og hak tomaterne groft.
Bland det hakkede i dejen. Arbejd hurtigt mælken i.
4. Hæld dejen ud på et melet bord.
Form derefter dejen til
3½-4 cm tykke stænger.
5. Læg dem på pladen, tryk dem let ud og skær dem
i skrå snitter.
Bag 20 min eller til brødene er gyldne og lyder hule
når man banker på dem.
FRYSNING
Denne dej kan fryses før eller efter bagningen.
Hvis den fryses før bagningen, er det bedst at
fryse rullerne hele og snitte dem når de er tøet.
Hvis de fryses efter bagningen så lad dem først
blive helt kolde og læg dem i en fryse pose.
Sæt en etiket på og frys i op til 3 måneder.
Oliven- og tomatsnitter:
Pr. stk.: Energi: Kcal 125 = kJ 525
Kulhydrat 18 g Protein 4 g Fedt 4 g (29%) Fibre 3 g
Tips
Soltørrede tomater mister den dybrøde farve
når de tilberedes. Hvis de er hårde, skal du
udbløde dem 10 min i kogende vand inden
de anvendes.
For festligere snitter, kan du rulle dejen ud
og stikke forskellige former ud ved hjælp af
små udstiksforme.
Se alle de bedste
opskrifter med Boller
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.