Logo

Oksetværreb, kogt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksetværreb, kogt 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 2½-3 timer. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 
4 personer. 

 
# Ingredienser til Oksetværreb, kogt
1½ kg oksetværreb
ca 2 l vand
2 gulerødder
1 porre
1 løg
et stykke selleri (ca 100 g) eller 1 persillerod
evt. 1 laurbærblad
evt. 1 kvist timian
1 spsk salt
*
Sådan laves Oksetværreb, kogt
1. Læg kødet i en suppegryde, det vil sige en høj gryde, der ikke er for bred.
Hæld vandet ved, kødet skal være dækket.
Bring det langsomt i kog.

 
2. Gør imens grønsagerne i stand.
Skær det visne og rodtrevlerne af porren, skyl den godt og koldt og del den 4-5 gange.
Skrab eller skræl gulerødderne og del også dem et par gange.
Skræl sellerien (persilleroden) og skær den i mindre stykker.
Tag yderbladene af løget, men lad det beholde en tynd, gyldenbrun inderskal, det giver suppen en smuk farve.

 
3. Befri suppen for det grønlige skum, der dannes, når den koger.
Tilsæt salt, grønsager og eventuelle krydderurter.
Lad suppen koge op, dæmp varmen og læg låg på.
Lad kødet koge yderligere 2½-3 timer for svag varme under låg.
Når et ben er nemt at trække ud, er kødet mørt.

 
4. Tag kødet op, læg det på et varmt fad og lad det hvile lidt, tildækket.
Træk benene ud.

 
5. Skær kødet i pæne skiver, og anbring dem på et varmt fad.
Server straks.

 
Tips: Server det varme, skivede kød med peberrodssauce, eller med Flødepeberrod, varm og Kartofler, kogte.
Kogt oksetværreb er også fint koldt med friskreven peberrod og pickles.
Det kan også overhældes med grøn sauce af 1½ spsk vineddike og ¾ dl olie tilsat hakket persille, hakket løg og hakket asie eller syltet agurk.
Smag til med salt og peber, og rør 1 spsk gule sennepskorn i, der har ligget ½ time i lunkent vand.
Hvis marinaden står natten over, kræver sennepskornene ikke iblødlægning.
Server Flûtes, surbrøds- eller Baguette til.
Suppen kan spises som forret.
Eventuelt kan grønsagerne tages op med en hulske og findelte, friske suppeurter tilsættes og koge en snes min.
Suppen kan også sies og gemmes.
Skal den kun stå et par døgn i køleskab, skal den bevare sit fedtlag.
Skal den fryses, bør den stå, til fedtet har samlet sig foroven.
Skum det af, fordel suppen i passende portioner og frys den.
Holdbarhed ca 6 måneder.

 
Suppen kan også koges yderligere ind og bruges som basis for saucer.
Kan fryses. Holdbarhed: 1-2 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Okse

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 11.827 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her