Logo

Oksesteg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksesteg 

 
Denne søndagsret er en sand klassiker, når hele familien er samlet til middag. Kødet får en velsmagende og krydret sauce, af alle de gode sager der steger med, bl.a. gulerødder, løg, ansjoser og smagsgivere som her er sirup, vineddike og laurbærblad.
Tid: 2 timer, heraf 1½ time til braisering + 10-20 min for stegen at hvile. 
Retten er fryseegnet. Holdbarhed 6 mdr. Nok til 6 pers.

 
# Ingredienser
1 kg oksesteg
2 spsk smør eller margarine
1 tsk salt
¼ tsk peber
1-2 rødløg
2 små gulerødder
4-5 ansjosfileter
1 spsk sirup
1 spsk vineddike
1 laurbærblad
8 hvide eller sorte peberkorn
10 hele allehånde
3-4 dl vand

 
SAUCE:
3 dl sky
2 spsk hvedemel
1-1½ dl fløde

 
* Fremgangsmåde
1. Bind evt. kødet op og brun det i fedtstoffet i en stegegryde.

 
2. Lad stegen langsomt få farve på alle sider.
Krydr med salt og peber.
Sæt gerne et stegetermometer i kødets tykkeste del.
Hele røret skal være inde.

 
3. Skræl løg og gulerødder.
Læg løg og gulerødder sammen med ansjosfileter ved siden af stegen.
Hæld også sirup og vineddike ved.
Krydr med laurbærblad, hvide eller sorte peberkorn og allehånde.
Hæld til sidst vand på.

 
4. Lad alt simre under låg (braisere) til termometeret viser 75 °C, ca 1½ time.

 
5. Læg stegen på et skærebræt og lad den hvile 10-20 min under alufolie.

 
6. Si skyen til saucen og mål den op i en lille gryde.
Pisk eller rør melet ud med fløden.
Hæld jævningen i skyen under omrøring.
Lad saucen koge 3-5 min.

 
7. Skær stegen i tynde skiver.
Server den med saucen, kogte kartofler, kogte grønsager, gelé og evt. syltede asier.

 
Tips: Stegen kan også tilberedes i stegeso.
Læg da stegen i blød 15 min.
Forbered som ovenfor men spring bruningen over.
Sæt gryden i en kold ovn. Sæt ovnen på 225 °C.
Lad gryden stå i ovnen 2½ time.

 

Se alle de bedste opskrifter med Oksekød

Se alle de bedste opskrifter med Brød

Se alle de bedste opskrifter med Grøn salat

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 5.996 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her