I originalopskriften indgår kalvefødder, men de er nok umulige at opdrive herhjemme. De er her erstattet af oksetyksteg.
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30-40 minutter. Marinering:
5 timer. Stegetid: 2½-3½ time. Svær at lave. Mellem pris. (8-10 personer)
# Ingredienser til Oksesteg, Rødvinsmarineret:
2,5-3 kg oksetyksteg eller halestykke
3-4 skiver letsaltet, stribet flæsk
Marinade:
3,5 dl rødvin
1 kvist timian
1 laurbærblad
1 bdt persille
1-2 fed hvidløg
Endvidere:
6-8 skalotteløg eller 3 store løg
3-4 gulerødder
1 tyk skive kalveskank (af nederste bagskank)
salt og peber
smør eller olie til bruning
2-3 spsk konc. tomatpuré
* Sådan laves Oksesteg, Rødvinsmarineret:
1. Læg kødet i en skål, der netop rummer det, og hæld
rødvinen over.
Kom krydderurterne og det pillede, delte hvidløg i og lad
kødet marinere et svalt sted i 5 timer. Vend det af og til.
2. Tag kødet op af marinaden, når tiden er gået, og tør det
godt. Læg det på et fad.
3. Gør løg og gulerødder i stand og svits 1/3 af løgene og
den ene, skivede gulerod i en gryde.
Svits også oksestegen heri og hæld rødvinsmarinaden fra
kødet over.
Læg også krydderurterne ved og lad det koge en times tid
under låg.
4. Si rødvinsfonden, kom den i en gryde og lad den koge ind
til ca det halve for god varme uden låg.
5. Skær flæsket i terninger og smelt det i en stegegryde,
der er stor nok til kødet.
Krydr kødstykket med salt og peber og brun det pænt på alle
sider i gryden med flæsket.
Tag kødet op.
6. Del de resterende grønsager groft og svits dem i
stegegryden.
Læg kødet ned til grønsagerne.
7. Bland tomatpureen med rødvinsfonden og hæld dette ved
kødet.
Lad kødet stege mørt under låg for svag varme.
Tykstegen er mør på ca 2½ time, mens man må beregne ½-1 time
længere, hvis der bruges halestykke.
8. Skær kødet ud, anret det på et varmt fad og læg
grønsagerne ved.
Dryp med stegeskyen og server den resterende sky til.
Tilbehøret kan være flutes, ris eller kartofler - og flere
af de grønsager, der bruges i retten.
Tips: Culotte kan bruges til retten her, men så skal
stegetiden nedsættes til ca. 1½ time.
I Frankrig bruger man at servere Boeuf à la mode kold i
skiver, dækket af skyen, der skal være stivnet til gelé, før den spises. Retten
er mindst lige så god anden dag.
Se flere
opskrifter med oksekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------