Logo

Oksesteg, Rødvinsmarineret - Boeuf à la mode

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksesteg, Rødvinsmarineret - Boeuf à la mode 

 
I originalopskriften indgår kalvefødder, men de er nok umulige at opdrive herhjemme. De er her erstattet af oksetyksteg.

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30-40 minutter. Marinering: 5 timer. Stegetid: 2½-3½ time. Svær at lave. Mellem pris. (8-10 personer) 

 
# Ingredienser til Oksesteg, Rødvinsmarineret:
2,5-3 kg oksetyksteg eller halestykke
3-4 skiver letsaltet, stribet flæsk

 
Marinade:
3,5 dl rødvin
1 kvist timian
1 laurbærblad
1 bdt persille
1-2 fed hvidløg

 
Endvidere:
6-8 skalotteløg eller 3 store løg
3-4 gulerødder
1 tyk skive kalveskank (af nederste bagskank)
salt og peber
smør eller olie til bruning
2-3 spsk konc. tomatpuré

 
* Sådan laves Oksesteg, Rødvinsmarineret:
1. Læg kødet i en skål, der netop rummer det, og hæld rødvinen over.
Kom krydderurterne og det pillede, delte hvidløg i og lad kødet marinere et svalt sted i 5 timer. Vend det af og til.

 
2. Tag kødet op af marinaden, når tiden er gået, og tør det godt. Læg det på et fad.

 
3. Gør løg og gulerødder i stand og svits 1/3 af løgene og den ene, skivede gulerod i en gryde.
Svits også oksestegen heri og hæld rødvinsmarinaden fra kødet over.
Læg også krydderurterne ved og lad det koge en times tid under låg.

 
4. Si rødvinsfonden, kom den i en gryde og lad den koge ind til ca det halve for god varme uden låg.

 
5. Skær flæsket i terninger og smelt det i en stegegryde, der er stor nok til kødet.
Krydr kødstykket med salt og peber og brun det pænt på alle sider i gryden med flæsket.
Tag kødet op.

 
6. Del de resterende grønsager groft og svits dem i stegegryden.
Læg kødet ned til grønsagerne.

 
7. Bland tomatpureen med rødvinsfonden og hæld dette ved kødet.

 
Lad kødet stege mørt under låg for svag varme.
Tykstegen er mør på ca 2½ time, mens man må beregne ½-1 time længere, hvis der bruges halestykke.

 
8. Skær kødet ud, anret det på et varmt fad og læg grønsagerne ved.
Dryp med stegeskyen og server den resterende sky til.
Tilbehøret kan være flutes, ris eller kartofler - og flere af de grønsager, der bruges i retten.

 
Tips: Culotte kan bruges til retten her, men så skal stegetiden nedsættes til ca. 1½ time.
I Frankrig bruger man at servere Boeuf à la mode kold i skiver, dækket af skyen, der skal være stivnet til gelé, før den spises. Retten er mindst lige så god anden dag.

 
Se flere opskrifter med oksekød 

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.946 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her