Logo

Oksesteg i gryde, sydamerikansk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksesteg i gryde, sydamerikansk 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Marineringstid: 8 timer, gerne til næste dag Kogetid: 2½-3 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6-8 personer. 

 
# Ingredienser til Oksesteg i gryde, sydamerikansk
1½ kg oksebov, klump eller oksemellemskært
Marinade:
1 løg
1 tsk knust koriander
1 knsp peber
2 dl rødvin
½ dl rødvinseddike
2 spsk olie

 
Endvidere:
2 spsk olie
25 g smør
1 løg
1 gulerod
3 dl vand
1 spsk konc. tomatpuré
salt og peber

 
Jævning:
1½ spsk maizenamel eller knap 2 spsk hvedemel
3 spsk portvin eller vand
*
Sådan laves Oksesteg i gryde, sydamerikansk
1. Pil løget og hak det fint og bland det med de øvrige ingredienser til marinaden.

 
2. Gå kødet efter for overflødigt fedt, sener og evt. ben.
Kom det i en ikke for stor skål.
Hæld marinaden over og lad kødet marinere koldt (evt. i køleskab) og tildækket, mindst 8 timer, gerne til næste dag.
Vend kødet et par gange.

 
3. Pil løget og skræl guleroden. Skær begge dele i skiver.

 
4. Tag kødet op af marinaden og tryk det tørt med køkkenrulle. Gem marinaden.

 
5. Smelt smør og olie i en tykbundet gryde og brun kødet på alle sider.
Tag kødet op og kom løg og gulerod i gryden.
Svits grønsagerne 3-4 min.
Læg kødet tilbage i gryden og hæld marinade, vand og tomatpuré ved.
Krydr med salt og peber.
Lad kødet mørne under låg og ved svag varme 2½-3 timer.

 
6. Tag kødet op og hold det varmt tildækket med alufolie og et viskestykke.

 
Sauce:
7. Si stege skyen over i en gryde, lad den stå lidt, og skum den for fedt.
Rør en jævning af (maizena)mel og portvin eller vand.
Rør jævningen i saucen og lad den koge et par min.
Smag til med salt og peber.

 
8. Skær kødet fra benet, og skær det i skiver. Læg dem på et varmt, halvdybt fad.
Hæld lidt sauce ved og server resten af saucen til.

 
Tips: Server pillekartofler, Majskolber, kogte, Majspandekager, løse ris eller pasta til.
Kødet kan steges dagen før det skal serveres.
Varm det igennem i saucen, inden det skæres i skiver.
Retten kan garneres med stegte tomatbåde og peberfrugtstrimler.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Okse

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.598 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her