Logo

Oksekød på grill

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksekød på grill

 
Den bedste grill er en udendørs gas- eller trækulsgrill, men man du sagtens få et fint resultat med ovnens el-grill eller en mindre bordgrill.
Forskellen ligger udelukkende i smagen - og duften fra trækullene, som trænger ind i kødet.
Det vigtigste, når du skal grillstege, er at kødet er mørt.

 
Rosmarinspid
Leverspid
Champignonspid

 

Rosmarinspid

Grillspid kan krydres med mange forskellige ting: rosmarin, oregano, hvidløg eller evt. fennikelgrønt

 
Grillspid kan krydres med mange forskellige ting: rosmarin, oregano, hvidløg eller evt fennikelgrønt. Det vigtigste, når du skal grillstege, er at kødet er mørt.
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca 15 min. Grilltid: 8-12 min. Ikke fryseegnet

 
# Ingredienser
400 g mørt oksekød
100 g bacon

4 løg
1-2 fed hvidløg
salt, peber fra kværn
frisk/tørret rosmarin


Til pensling:
4 spsk olie
2 spsk citronsaft
1 spsk tomatpuré

1 knsp cayennepeber
½ tsk paprika (edelsüss)

 
* Fremgangsmåde:
1. Skær kødet i firkanter på 3-4 cm; klip baconskiverne en gang over og tril dem til ruller.

 
2. Pil løgene og skær dem i kvarte.
Drys med 2 tsk friskhakket eller ½ tsk tørret rosmarin.

 
3. Lav en blanding af friskmalet peber, presset hvidløg, en anelse salt og ½ tsk rosmarin på et stykke smørrebrødspapir.
Læg kødstykkerne på og ryst papiret, indtil krydderierne har fordelt sig på kødet.

 
4. Sæt kød, løg og bacon på spid.
Pisk olien sammen med citronsaft og krydderier; smør kødet.

 
5. Læg spiddene på den varme grillrist.
Vend dem hyppigt.
De skal pensles af og til; kun ganske lidt i begyndelsen - ellers branker kødet.
Drys først med salt, når kødet er færdigstegt.

 
6. Til rosmarinspiddene smager det godt med flûtes eller bagte kartofler - og måske med en salat
af peberfrugter og løg i marinade.

Gå til toppen af siden

 

Leverspid

Sæt små stykker kalvelever på spid sammen med oksekød, kvarte løg og rød peberfrugt.
Pres 1 fed hvidløg over skålen med grillolie.

 

Champignonspid

Sæt store, hele champignon på spid - forsigtigt, så de ikke brækker - med oksekød, små løg og stykker af courgetter eller auberginer.
Rør grillolien med 1-2 spsk vin samt reven citronskal.

 
Gå til toppen af siden

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 23.574 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her