Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ½ time. Kogetid: ca 2 timer. Skal trække: ½ time. Let at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 6 personer.
# Ingredienser
til Oksekød, kogt - Tafelspitz
1 culottesteg, høj med fedtkant (1-1½ kg) eller
oksetykstegsfilet
2 l kraftig okse- eller kalve bouillon
2 gulerødder
1 løg
1 porre
2 fed hvidløg
8 peberkorn
Suppevisk:
porretop
1 kvist timian
1 lille bdt persille
1 laurbærblad
Peberrodscreme:
1½ dl cremefraiche
2 dl piskefløde
1 syrligt æble
2 spsk friskreven peberrod
hvid peber
*
Sådan laves Oksekød, kogt - Tafelspitz
1. Læg kødet i en stor gryde og hæld bouillonen ved.
Kødet skal være dækket, ellers må gryden skiftes ud med en
mindre.
Bring bouillonen i kog og skum omhyggeligt.
2. Skræl gulerødderne og del dem et par gange.
Pil løg og hvidløg.
Befri porren for rodskiven, skyl den godt og del den i 3
stykker.
Gem porretoppen til suppevisken.
Kom urterne i gryden sammen med peberkorn.
3. Bind en suppevisk af porretop, timian, persille og
laurbærblad og kom den i.
4. Kog kødet meget mørt for svag varme under låg, ca 2
timer.
Sluk under kødet og lad det trække i suppen mindst ½ time.
Peberrodscreme:
5. Kom cremefraichen i en skål. Pisk fløden til skum og vend
den i.
Skræl evt. æblet, riv det og bland det i cremen sammen med
peberroden og smag til med lidt hvid peber.
6. Tag kødet op af suppen og skær det i skiver med en skarp
kniv.
Server det med peberrodscremen til.
Tips: Server Kartoffelpandekage
i ovn eller Kartofler
Darphin til.
Kartoffelskiver dampet møre i den suppe, kødet har kogt, i
er også godt tilbehør.
Kødet kan også serveres med Peberrodssauce eller en
lys sauce af suppen smagt til med masser af fintklippet purløg og evt. andre
krydderurter.
Tafelspitz er en gammel tysk ret, der oftest laves med et
fint kødstykke som her.
Midterstykket af oksemørbrad kogt svagt rosa ses også,
men man ser også billigere kødstykker som oksebryst og tværreb tilberedt på
denne måde.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Culottesteg
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------