Her er en rigtig familieret, som de fleste børn og voksne er vilde med. Oksekød i fad kombinerer kødsauce og kartoffelmos i én dejlig ret.
4-6 pers.
# Ingredienser
50 g smør
1 tsk paprika
1 mellemstort grofthakket løg
600 g hakket oksekød
1 dl tomatketchup
1½ tsk groft salt
friskkværnet peber.
kartoffelmos
Tilbehør: salat.
Kartoffelmos:
1 kg kartofler
1-2 dl mælk
50 g smør
1 tsk groft salt
friskkværnet peber.
* Tilberedning
Kartoffelmos:
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
Kog dem godt møre i en tykbundet gryde i vand uden
salt, ca. 20 min.
Hæld vandet fra kartoflerne, og damp dem helt tørre.
Mos kartoflerne med kartoffelstøder eller elpisker, og
tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning.
Tilsæt smørret og pisk mosen let.
Smag til med salt og peber.
Tips: Kartofler, der skal moses, skal altid koges
uden salt.
Kødsauce: Lad smørret gyldne i en tykbundet gryde og tilsæt
paprika.
Lad paprikaen bruse af.
Svits løg og kød i smørret og tilsæt tomatketchup, salt og
peber.
Lad kødsaucen småsnurre under låg, ca. 10 min.
Smag til med salt og peber.
Hæld saucen i et dybt, smurt ovnfast fad og læg
kartoffelmosen over som et låg.
Bag retten midt i ovnen 25 min ved 200 °C.
Se alle de bedste opskrifter med Hakket oksekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.