Logo

Oksefilet Provençale

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Oksefilet Provençale

 
Okse- og kalvefilet er noget af det mest reelle kød, vi har. Helstegt oksefilet serveret med ovnstegte kartofler, grønne ærter og stegte tomater.
Til 6-8 personer. Tilberedningstid: ca 1 time. Ikke fryseegnet

 
# Ingredienser
1¼ kg oksefilet
(stegt i ovn efter opskriften på ovnstegt oksefilet).
12 store kartofler

1½ tsk salt
50 g smør
Hvidløgssmør:
75 g smør
3 fed hvidløg
1 tsk citronsaft
peber fra kværn

 
* Fremgangsmåde:
1. Steg fileten i ovnen efter opskriften.
Brug et stegetermometer og tag kødet ud, når det viser 58 °C.
Pak det i alufolie og lad det ligge og trække, til det skal skæres i skiver.

 
2. Hæld lidt kogende vand (1 dl) i bradepanden og gem skyen til senere.

 
3. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver, evt. på agurkeskæreren på rivejernet.
Smør et ovnfast fad grundigt med smør.
Læg skiverne taglagt i fadet og drys med salt.
Dæk fadet med alufolie.

 
4. Skru ovntemperaturen op til 225 °C, så snart fileten er taget ud.
Sæt kartoffelfadet ind. Efter et kvarters forløb tages folien af.

Herefter skal kartoflerne stege en halv time.

 
5. Rør hvidløgssmørret sammen.

 
6. Når kartoflerne har fået en halv time uden »låg«, tages fadet ud.
Hæld kødskyen over.

 
7. Skær kødet i tynde skiver, der lægges taglagt oven på kartoflerne.

 
8. Smør hvidløgssmørret ud over kødet og stil fadet under grillen - eller ved så høj varme som muligt, til smørret er smeltet ned over kød og kartofler.

 
9. Giv sprød flûte til denne ret og evt grønne ærter og stegte tomater.

 
Variation:
I stedet for kartofler kan man servere auberginer. De tilberedes på næsten samme måde, bortset fra, at de brunes på begge sider i olien, inden de lægges i fadet.
Man kan også lægge tomatskiver og aubergineskiver taglagt i fadet.

 
Temperaturskema
57 °C - hvis kødet skal være meget rødt, »bleu eller rare«
62 °C - hvis kødet skal være rosa, »saignant eller medium rare«
67 °C- hvis kødet skal være mellemstegt, »à point eller medium«
70 °C - hvis kødet skal være helt gennemstegt, »bien cuit eller well done«

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 7.487 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her