Logo

Oksebryst, kogt med peberrodssauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksebryst, kogt med peberrodssauce 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, oksebryst: ca 2½ time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Tykbryst eller mellembryst. Kogestykke velegnet til suppe, oksebryst i peberrod, sprængt oksebryst, men kan også ovnsteges. Se opskrifter her


4 personer. 

 
# Ingredienser til Oksebryst, kogt, med peberrodssauce
1½ kg oksebryst, kogestykke
2 gulerødder
1 porre
¼ selleri
salt
Suppevisk: persille og porre- og selleritop

 
Peberrodssauce:
30 g smør
20 g hvedemel (2 spsk)
ca 4 dl suppe fra kødet
salt
et stykke peberrod (ca 10 cm)
1 spsk eddike
1-2 tsk sukker
*
Sådan laves Oksebryst, kogt, med peberrodssauce
1. Sæt kødet over i en gryde med så meget koldt vand, at det netop dækker.
Bring vandet langsomt i kog.
Skum omhyggeligt og tilsæt salt.

 
2. Gør grønsagerne i stand og del dem et par gange.
Kom dem i gryden sammen med suppevisken.
Læg låg på suppen og lad den koge ved svag varme ca 2½ time.
Når benene er lette at løsne, er kødet mørt.

 
3. Tag kødet op og dæk det til, så det holder sig varmt.
Lad suppen stå, til fedtet har samlet sig foroven.
Skum det af, si suppen og mål ca 4 dl af.

 
Peberrodssauce:
4. Skræl peberroden tyndt og riv den fint.
Anbring den i en lille skål, dryp eddiken over (så mørkner peberroden ikke) og dæk skålen til.

 
5. Smelt smørret i en tykbundet gryde. Det må ikke tage farve.
Rør melet i og rør det ensartet.
Tilsæt den varme, siede suppe lidt ad gangen og rør hele tiden glat, før næste portion suppe røres i.
Smag til med salt og lad saucen koge småt nogle min.

 
6. Rør den fintrevne eddikestænkede peberrod i saucen og smag til med sukker og eddike.
Saucen skal være frisk sursød.
Varm saucen igennem, men lad den ikke stå og koge, så mister den smag.

 
7. Træk benene ud af oksebrystet og skær det i skiver på tværs af kødfibrene.
Anret på et varmt fad og server saucen til.

 
Tips: Kartofler, kogte er klassisk tilbehør, ligeså vinterurter, fx kogte gulerødder, porrer, kålrabi, persillerod, pastinak og løg. De kan alle koges med i suppen.
Saucen kan tilsættes et par spsk korender.
De skal koge med i saucen fra begyndelsen, mens peberroden skal i til sidst.
Oksebrystet kan udbenes, slagteren gør det gerne, og snøres til en rulle, før den koges som herover angivet.
Et stykke let sprængt oksebryst kan udmærket bruges.

 

Se alle de bedste opskrifter med Okse

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 10.146 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her