Vi har tilberedt et
stykke god oksebov med mørk øl det giver en god fyldig sauce. Desserten er er
syrlig/sød mousse med grapefrugt.
Ovnstegt oksebov med øl, urter og
kartoffelmos
Arbejdstid: 30 min. Stege-/kogetid:
ca. 2½ time. Fryse-egnet. 4 personer
# Ingredienser
ca. 800 g oksebov
(gerne med ben)
15 g smør
1 spsk olie
1 spsk groft salt
friskkværnet peber
2 spsk hvedemel
3 porrer
3 persillerødder
3 gulerødder
1 mørk øl (stout
eller classic)
Tilbehør:
kartoffelmos og bredbladet persille
*
Sådan laver du Ovnstegt
oksebov med øl, urter og kartoffelmos:
Brun okseboven på
begge sider på en varm pande med smør og olie.
Krydr med salt og
peber, drys med mel og læg kødet i en stegeso eller et ovnfast fad.
Rens grønsagerne og
skær dem i skiver.
Læg dem omkring
kødet og hæld den mørke øl over.
Dæk fadet med låg
eller stanniol og sæt det i ovnen ved 150 °C i ca. 2½ time, til kødet er mørt.
Tag kødet op og skær
det i skiver på tværs af kødtrådene.
Smag saucen til med
salt og peber og server kødet med grønsager, sauce, kartoffelmos og persille.
Kartoffelmos: Skræl
1-1½ kg kartofler og skær dem i grove stykker.
Kog dem møre i
letsaltet vand (ca. 20 min.).
Hæld kogevandet fra
(gem lidt) og damp kartoflerne tørre i gryden.
Mos kartoflerne med
en kartoffelmoser eller i en purépresse.
Varm 1-2 dl mælk og
rør den i mosen til passende konsistens.
Tilsæt evt. lidt af
kogevandet, til mosen er let og luftig.
Rør 50 g smør i
mosen og smag til med salt og peber.
Grapefrugtmousse
Desserten er er
syrlig/sød mousse med grapefrugt.
Arbejdstid: 30 min.
Køletid: ca. 2 timer. 4-5 personer
# Ingredienser til Grapefrugtmousse:
2-3 grapefrugter
eller 1 pomelo (ca. 350 g frugtkød uden hinder)
4 æggeblommer
3 spsk honning
3 blade husblas
200 g cremefraiche
38%
Drys: 30 g hakkede
mandler
*
Sådan laver du Grapefrugtmousse:
Pisk æggeblommerne
med honning i en skål over vandbad, til det er en tyk og luftig creme.
Tag det af varmen.
Udblød husblas i
koldt vand.
Knug vandet ud og
smelt det i den lune æggecreme.
Skær skrællen af
grapefrugter eller pomelo og skær frugtkødet i mindre stykker.
Vend dem forsigtigt
i æggemassen.
Pisk cremefraichen
luftig og vend den i moussen.
Fordel desserten i
4-5 portionsglas og sæt dem i køleskab ca. 2 timer.
Drys med hakkede
mandler lige før servering.
Se flere 2-retters menuer her
Se flere
opskrifter med Stegeso
Kilde: Hjemmets bedste MAD