Logo

Oksebov i rødvinssauce - bedst på Kogebog.dk 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksebov i rødvinssauce - bedst på Kogebog.dk 💘 

 
Den gode opskrift på lækker gryderet i ovn. Klassisk simreret med auberginer, tomater og rødløg. Som drys anbefales denne italienske gremolata.
Til 6 personer

 
# Ingredienser
2¼ kg oksebov uden ben
50 g smør
3 auberginer i store tern (ca. 500 g)
4 rødløg i store tern (ca. 300 g)
1 dåse hakkede tomater (ca. 400 g)
1½ spsk groft salt
friskkværnet peber
1,2 liter rødvin, fx Côtes du Rhône

 
Gule ris:
25 g smør
3 dl løse ris, parboiled (ca. 240 g)
¼ tsk safrantråde (ca. 0,1 g)
4½ dl vand
¾ tsk groft salt

 
Gremolata:
2 dl frisk, hakket bredbladet persille
2 fed hvidløg, knuste
1 spsk fintrevet citronskal
25 g saltede mandler, grofthakkede

 
Tilbehør: madbrød med spelt, se opskrift

 
* Tilberedning
Fjern grove sener og hinder og skær kødet i 12 store stykker. Tør kødet.
Lad smørret blive gyldent i en pande.
Brun 3-4 stykker bov ad gangen. Brun dem på alle sider (ca. 3 min i alt).
Læg de brunede stykker kød i ovnens bradepande sammen med grønsager og
krydderier.
Hæld rødvinen over og dæk bradepanden med alufolie.
Sæt retten midt i en kold ovn, indstil på 175 °C og steg i ca. 4 timer.
Smag til.

 
Gule ris:
Smelt imens smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
Svits ris og safrantråde i ca. 2 min.
Tilsæt vand og salt.
Kog risene ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 12 min.
Tag gryden af varmen og lad risene trække, stadig under låg, i ca. 12 min.

 
Gremolata:
Vend alle ingredienserne sammen.

 
Ved serveringen:
Løft kød og grønsager over i store, varme skåle og hæld rødvinsskyen over.
Pynt med lidt gremolatadrys og server gule ris og resten af gremolataen til.

 
Genvej: Oksebov med sauce kan tilberedes dagen før.

 
Drikkevarer: God rødvin, fx Côtes du Rhône vil være god både i og til retten

 
INFO: Gremolata er en grøn sauce lavet af hakket persille, citronskal og hvidløg. Det er standardtilbehøret til den milanesiske braiserede kalveskanksret ossobuco alla milanese.

 
Se alle de bedste opskrifter med Oksebov

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 5.075 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her