Logo

Mokkasoufflé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mokkasoufflé 

 
Mokkasoufflé er en kold og festlig dessert. Souffléen kan tilberedes dagen i forvejen og pyntes en time før servering. Imponer dine gæster med denne dessert
Til 4 personer. Tilberedningstid: 40 min. Kogetid: 15 min. Afkøling: 2 timer. Ikke fryseegnet

 
# Ingredienser:
125 g kaffebønner
5 dl mælk
50 g mørk chokolade
3 blade husblas
3 æg
2 æggeblommer
85 g sukker (1 dl)
2 dl piskefløde

 
Til pynt:
1 dl piskefløde
2 tsk sukker
1 tsk vaniljesukker
25-30 g reven chokolade

 
* Tilberedning:
1. Knus kaffebønnerne med en kagerulle eller i en morter.
Kom de knuste kaffebønner og mælken i en gryde.
Bring det i kog og lad mælken koge i ca. 15 min.
Si blandingen og smelt chokoladen heri.

 
2. Brug en souffléform der rummer ca. 6 dl eller 4 portionsforme.
Fold alufolie eller pergamentpapir til et 5 cm bredt stykke og kom
det om formen, så der dannes en »krave« nogle cm op om formen.
Bind omkring med bomuldsgarn.


3. Læg husblassen i koldt vand.
Skil de 3 æg i blommer og hvider.
Pisk alle de 5 æggeblommer med 3 spsk af sukkeret.
Hæld den siede mokkamælk i æggemassen mens der piskes.
Hæld det i en lille gryde og varm det mens der piskes.
Det bliver nu til en tyk creme.

 
4. Tag gryden fra varmen og kom den udblødte husblas heri.
Den smelter med det samme. Lad det svale.

 
5. Pisk æggehviderne helt stive.
Tilsæt resten af sukkeret mens der piskes.
Pisk fløden til let flødeskum.

 
6. Bland den let piskede fløde i den afsvalede mokkacreme
sammen med et par spsk af æggehvidemassen.
Vend forsigtigt resten af de piskede æggehvider i.

 
7. Hæld massen i en souffléform, men fyld ikke helt op til
kanten af papirskraven.
Lad souffléen stå i køleskab ca. 2 timer.
Souffléen kan tilberedes dagen i forvejen, men bør da stå
ca. 1 time ved køkkentemperatur inden serveringen.

 
8. Pisk fløden med sukkeret og bland vanilje i.
Sprøjt det på souffléen. Pynt med reven chokolade.

 
Variation:
Soufflémassen kan tilsættes 25-50 g grofthakkede mandler,
hassel- eller valnøddekerner. Souffléen kan pyntes med kandiserede
violer sammen med den revne chokolade.

 

Se alle de bedste opskrifter med Chokolade

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.200 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her