Logo

Chokolademousse og marengsreder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chokolademousse og marengsreder 

 
Findes der en bedre afslutning på en god middag, end en let og luftig chokolademousse? Her får du to forskellige opskrifter på mousse, som smager bedst, når den serveres kold.
Til 4 personer. Tilberedningstid: 20 min. Afkøling: 3-4 timer. Ikke fryseegnet

 
# Ingredienser:
200 g mørk chokolade
5 æg
2 spsk rom eller cognac
2½ dl piskefløde
25 g mandler
1 spsk kandiserede violer
eller anden pynt

 
* Tilberedning:
1. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den over vandbad.

 
2. Rør æggeblommerne i chokoladen en ad gangen og
rør cognac eller rom i.

 
3. Pisk æggehvider og flødeskum stift.
Vend først æggehviderne i derefter flødeskummet.
Hæld moussen i portionsskåle og stil dem koldt nogle timer.
Pynt med grofthakkede mandler og kandiserede violer eller
med »sølvkugler« som vist på foto.

 

Marengsreder med chokolademousse

Til 4 personer. Tilberedningstid: 40 min. Bagetid: ca. 2 timer. Afkøling: 3-4 timer. Ikke fryseegnet

 
# Ingredienser:
Marengsreder:
3 æggehvider
75 g sukker (¾ dl)

 
Chokolademousse:
200 g chokolade
4 spsk kaffe
2 spsk smør
4 æg
2 tsk vaniljesukker
2½ dl piskefløde


Pynt:
50 g chokolade

 
* Tilberedning:
1. Begynd med marengsrederne:
Kom æggehviderne i en skål og pisk dem stive.
Pisk halvdelen af sukkeret i lidt ad gangen.
Vend resten i.
Sprøjt marengsmassen ud til 4 tykke, gerne
dobbelte ringe, 10-13 cm i diam. på en god smurt bageplade.
Bag rederne ved 110-120 °C i ca. 2 timer, de skal være helt tørre og sprøde.

 
2. Bræk chokoladen i mindre stykker.
Smelt den sammen med kaffen over vandbad.
Rør til chokolademassen er jævn.
Tag den fra varmen.

 
3. Rør smørret i chokolademassen og rør æggeblommerne i en ad gangen.
Tilsæt vaniljesukker.


4. Pisk æggehviderne helt stive.
Vend lidt af den i chokolademassen, kom resten af de piskede æggehvider i.
Hæld moussen i en skål og lad den stivne, det varer 3-4 timer.

 
5. Læg marengsrederne på portionstallerkener.
Fyld dem med chokolademousse.
Sprøjt lidt flødeskum på hver portion og drys lidt groftreven chokolade på.

 
Chokolademousse til marengsreder


Chokolademousse og marengsreder 

1. Smelt chokolade i kaffe.


Chokolademousse og marengsreder 

2. Rør i chokolademassen til den er jævn.
Tag gryden fra varmen og rør smørret i.


Chokolademousse og marengsreder 

3. Rør æggeblommerne i chokolademassen en ad gangen og
rør til det er jævnt.


Chokolademousse og marengsreder 

4. Pisk æggehviderne stive og rør
1 spsk af chokolademassen heri.


Chokolademousse og marengsreder 

5. Vend resten af de piskede æggehvider i chokolade.
Kom moussen i en skål.

 

Se alle de bedste opskrifter med Chokolade

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.568 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her