Mokkasoufflé er en
kold og festlig dessert. Souffléen kan tilberedes dagen i forvejen og pyntes en
time før servering. Imponer dine gæster med denne dessert
Til 4 personer.
Tilberedningstid: 40 min. Kogetid: 15 min. Afkøling: 2 timer. Ikke fryseegnet
# Ingredienser:
125 g kaffebønner
5 dl mælk
50 g mørk chokolade
3 blade husblas
3 æg
2 æggeblommer
85 g sukker (1 dl)
2 dl piskefløde
Til pynt:
1 dl piskefløde
2 tsk sukker
1 tsk vaniljesukker
25-30 g reven chokolade
* Tilberedning:
1. Knus
kaffebønnerne med en kagerulle eller i en morter.
Kom de knuste
kaffebønner og mælken i en gryde.
Bring det i kog og
lad mælken koge i ca. 15 min.
Si blandingen og
smelt chokoladen heri.
2. Brug en souffléform
der rummer ca. 6 dl eller 4 portionsforme.
Fold alufolie eller pergamentpapir til et 5 cm bredt stykke og kom
det om formen, så
der dannes en »krave« nogle cm op om formen.
Bind omkring med bomuldsgarn.
3. Læg husblassen i
koldt vand.
Skil de 3 æg i blommer og hvider.
Pisk alle de 5 æggeblommer med 3 spsk af sukkeret.
Hæld den siede
mokkamælk i æggemassen mens der piskes.
Hæld det i en lille
gryde og varm det mens der piskes.
Det bliver nu til en
tyk creme.
4. Tag gryden fra
varmen og kom den udblødte husblas heri.
Den smelter med det
samme. Lad det svale.
5. Pisk æggehviderne
helt stive.
Tilsæt resten af sukkeret mens der piskes.
Pisk fløden til let
flødeskum.
6. Bland den
let piskede fløde i den afsvalede mokkacreme
sammen med et par
spsk af æggehvidemassen.
Vend forsigtigt
resten af de piskede æggehvider i.
7. Hæld massen i en
souffléform, men fyld ikke helt op til
kanten af
papirskraven.
Lad souffléen stå i
køleskab ca. 2 timer.
Souffléen kan
tilberedes dagen i forvejen, men bør da stå
ca. 1 time ved
køkkentemperatur inden serveringen.
8. Pisk fløden med
sukkeret og bland vanilje i.
Sprøjt det på souffléen.
Pynt med reven chokolade.
Variation:
Soufflémassen kan
tilsættes 25-50 g grofthakkede mandler,
hassel- eller
valnøddekerner. Souffléen kan pyntes med kandiserede
violer sammen med
den revne chokolade.
Se alle de bedste opskrifter med Chokolade
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.