Logo

Mild squash-gratin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 Mild squash-gratin 

Denne squashgratin (courgette/zucchini) vil tilføje spænding til enhver almindelig hverdags hovedret, uanset om den serveres sammen med et velkrydret kyllingebryst eller en pocheret laks!

Mild squash og solmodne tomater tilberedes her linder et krydret ostedække - en saftig og frisk godbid! Vask squash og tomater grundigt, så alle eventuelle sprøjtemidler forsvinder.

Forberedelse 30 min. Tilberedning 30 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
4 små squash (zucchini/courgetter) (à 150 g)
4 tomater
2 fed hvidløg
3 kviste frisk rosmarin (1 spsk tørret)
margarine til fadet
salt, peber
4 spsk reven parmesanost
2½ dl fløde 13%
2 dl (80 g) reven gruyere eller Danbo
1 spsk olie

 
* Tilberedning
1. Vask squash og skær dem i
tynde skiver på langs med en ostehøvl.
Skold og flå tomaterne.
Skær dem i ½ cm tykke skiver.

 
2. Pil hvidløgene og hak dem fint.
Pil rosmarinbladene af, hak dem og
bland med hvidløget.
Smør et lavt gratinfad med margarine.

 
3. Del evt. squashskiverne og læg dem taglagt
tre og tre skiftevis med tomatskiverne.
Krydr mellem lagene med hvidløg og rosmarin
samt salt og peber.

 
4. Stil fadet på midterste rille i en kold ovn og
stil ovnen på 200 °C.
Bag ca. 15 min, tag fadet ud og hæld væden fra.
Bland parmesan og fløde og hæld det forsigtigt
ned langs kanten af fadet.
Drys den revne ost over og dryp med olie.
Gratiner, til osten er smeltet, og gratinen er gylden,
15-20 min.

 
SERVERINGSFORSLAG
Server til koteletter, helstegt kød eller kylling.
Det smager godt med et nybagt brød og salat til.

 
Mild squashgratin:
Pr. portion: Kalorier 273 = Kilojoule 1160
Kulhydrat 10 g Protein 14 g Fedt 20 g (66%) Fibre 3 g

 
Tips:


Mild squash-gratin 

Drys hvidløg og rosmarin ned mellem skiverne, 
så de dækkes af sauce og ost.
Hvis krydderierne ligger øverst, kan de brænde på og 
blive beske.


Mild squash-gratin 

Små spæde squash / zucchini / courgetter smager
af mere end de større. Vælg helst de mindste til 
denne gratin.

 
Squash er det amerikanske navn, mens courgette er det franske og zucchini det italienske navn. Danske squash høstes fra juli til oktober, men udenlandske squash kan købes hele året. Jo mindre de er, jo mere smag er der at komme efter.

 
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler og med Grønsager.

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min..


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.916 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her