Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ½ time Ovntid: ca 20 min. Let at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser
til Maskintorsk
500 g torskefileter
2 spsk hvedemel
1 tsk karry
salt og peber
2 små løg
1 stykke selleri (ca )
Endvidere:
2½ dl fløde
1 tsk karry
smør
Ovnfast fad
*
Sådan laves Maskintorsk
1. Sæt ovnen på 225 °C.
2. Skær torskefileterne i mundrette stykker og fjern
eventuelle småben.
Bland mel og krydderier og vend fisken heri.
3. Smør et ovnfast fad.
Pil løgene og skær dem i terninger.
Skræl sellerien og riv den groft på råkostjernet.
Fordel løg og selleri i fadet og læg fiskestykkerne ovenpå.
4. Pisk fløde og karry sammen og hæld det over.
Dæk med smørklatter.
Sæt fadet i ovnen, til retten er færdig, ca 20 min.
Server direkte fra fadet.
Tips: Server løse ris eller pillekartofler til.
Letkogte grønsager, fx Broccoli eller Icebergsalat
og spinatblade, smørdampede ledsager også fint.
Andre fisk kan erstatte torsken, fx rødspætte- eller
rødtungefileter. Beregn da lidt kortere ovntid.
Se alle de bedste opskrifter med Torsk
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm
køleskab, Mad til 1
person eller Mad på 30
min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------