Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 30 min. Skal hvile, dej: 1 time Bagetid i alt: ca 25 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Mandeltærte med frugtfyld
50 g mandler ()
325 g hvedemel (ca )
250 g koldt smør
1 æggeblomme
3-4 spsk koldt vand
Fyld: fx blåbær, jordbær, hindbær, blommer eller æblesnitter
sukker efter smag
evt. lidt stødt kanel
Tilbehør: 1- piskefløde
Tærteform:
*
Sådan laves Mandeltærte med frugtfyld
1. Skold og smut mandlerne.
Blend eller hak dem fint i en kværn.
2. Kom melet i en skål og skær det kolde, men ikke hårde
smør i stykker med en kniv.
Smuldr smør og hvedemel grynet og bland mandlerne i.
3. Saml dejen hurtigt med æggeblomme og vand.
Den skal ikke æltes.
Pak den i alufolie eller læg den i en skål, tildækket.
Læg dejen i køleskab mindst 1 time.
4. Sæt ovnen på 200 °C. Smør en tærteform.
Rul dejen ud på et melet bord og beklæd formens bund og
sider.
Prik bunden med en gaffel.
Læg alufolie eller pergamentpapir i og fyld den med tørrede
ærter eller groft salt.
Bag tærtebunden ca 10 min.
5. Tag bunden ud og fjern folie (papir) med indhold.
Lad bunden svale noget.
6. Fordel bær eller skrællede, tynde æblebåde over tærten,
drys med sukker efter smag.
(Æbler og blommer bliver bedre, hvis der blandes lidt stødt
kanel i sukkeret).
Bag tærten færdig yderligere 12-15 min.
7. Nyd tærten lun eller kold, med let pisket fløde.
Tips: Tærtebunden kan bages færdig uden fyld, pensles
med smeltet chokolade og fyldes med friske, modne bær.
Se alle de bedste opskrifter med Mandler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------