Logo

Makrel, gravet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Makrel, gravet 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 35 min. Trækketid: 1-1½ døgn. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6 personer.

 
# Ingredienser til Makrel, gravet
2 mellemstore ferske makreller
Krydderblanding:
2½ spsk salt
2 spsk sukker
2 tsk hvide peberkorn
Endvidere:
2 bdt dild
*
Sådan laves Makrel, gravet
1. Skyl makrellerne og skrab dem fra hale mod hoved.
Rens makrellerne, se Fisk, Rundrensning og Filetering.

 
2. Knus peberkornene groft. Bland salt, sukker og peberkorn.
Skyl dilden, tør den godt og hak den groft.

 
3. Tryk saltblandingen godt fast på fiskens kødside og fordel dilden herover.
Læg fisken i et halvdybt fad, kødside mod kødside, og sådan, at buglapperne ligger mod de højere rygfileter.
Læg let pres over, fx en marmorplade eller en lille, flad asiet med en fyldt flaske på.
Stil fisken koldt mindst 1 døgn og gerne 1½.
Vend den en gang undervejs.

 
4. Skrab den gravede makrel fri for krydderier og skær den i tynde, skrå skiver på tværs.
Begynd ved halen.

 
Tips: Server makrellen med surbrød, fx Flûtes, surbrøds-, eller rugbrød, fx Fuldkornsrugbrød, ledsaget af Gravlakssauce.
Det er vigtigt, at makrellen står koldt. Rester, der har stået i stuetemperatur, skal kasseres.
Rå makrel kan huse sildeorm (anisakislarver), som ikke ødelægges ved gravning. De kan uskadeliggøres ved at nedfryse den rå makrel, før den graves. Der er ikke påvist alvorlige gener, men uappetitligt er det. Gravet makrel kan holde sig højst 2 dage i køleskab.
Kan fryses. Holdbarhed: 1 måned.

 

Se alle de bedste opskrifter med Makrel

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.392 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her