Forret Frokost. Arbejdstid: 35 min. Trækketid: 1-1½ døgn. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6 personer.
# Ingredienser
til Makrel, gravet
2 mellemstore ferske makreller
Krydderblanding:
2½ spsk salt
2 spsk sukker
2 tsk hvide peberkorn
Endvidere:
2 bdt dild
*
Sådan laves Makrel, gravet
1. Skyl makrellerne og skrab dem fra hale mod hoved.
Rens makrellerne, se Fisk,
Rundrensning og Filetering.
2. Knus peberkornene groft. Bland salt, sukker og peberkorn.
Skyl dilden, tør den godt og hak den groft.
3. Tryk saltblandingen godt fast på fiskens kødside og
fordel dilden herover.
Læg fisken i et halvdybt fad, kødside mod kødside, og sådan,
at buglapperne ligger mod de højere rygfileter.
Læg let pres over, fx en marmorplade eller en lille, flad
asiet med en fyldt flaske på.
Stil fisken koldt mindst 1 døgn og gerne 1½.
Vend den en gang undervejs.
4. Skrab den gravede makrel fri for krydderier og skær den i
tynde, skrå skiver på tværs.
Begynd ved halen.
Tips: Server makrellen med surbrød, fx Flûtes,
surbrøds-, eller rugbrød, fx Fuldkornsrugbrød,
ledsaget af Gravlakssauce.
Det er vigtigt, at makrellen står koldt. Rester, der har stået
i stuetemperatur, skal kasseres.
Rå makrel kan huse sildeorm (anisakislarver), som ikke
ødelægges ved gravning. De kan uskadeliggøres ved at nedfryse den rå makrel,
før den graves. Der er ikke påvist alvorlige gener, men uappetitligt er det.
Gravet makrel kan holde sig højst 2 dage i køleskab.
Kan fryses. Holdbarhed: 1 måned.
Se alle de bedste opskrifter med Makrel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm
køleskab, Mad til 1
person eller Mad på 30
min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------