Mange kender nok leverpostejen fra madpakken, da du var
barn. Her får du opskriften på en leverpostej, der smager godt i madpakken og
på frokostbordet.
Tilberedningstiden for leverpostejen er cirka 1½ time. Heraf
er arbejdstiden cirka 30 minutter.
# Ingredienser til leverpostej
½ kg svine- kalve- eller lammelever (hakket)
250 g spæk (hakket)
2 æg
25 g smør (2 spsk)
3 spsk hvedemel (30 g)
2½ dl mælk
2 tsk groft salt
½ tsk peber fra kværn
1 tsk st. allehånde eller stødt nellike
lidt frisk timian
½ løg (50 g)
3-4 ansjosfileter
8 baconskiver
*
Sådan laver du leverpostej
Start med at smelte smørret i en gryde.
Pisk herefter melet i, til alt smørret er opsuget.
Pisk så mælk i lidt af gangen og pisk til blandingen er
jævn.
Kog blandingen ved svag varme ca. 5 min. Husk at røre
jævnlig.
Rør herefter lever, spæk, æg, krydderier, fint revet løg og evt.
hakkede ansjoser i.
Hæld det hele i et smurt ovnfast fad.
Læg evt. baconskiver på toppen.
Bag leverpostejen midt i ovn ved 175 °C ca. 1 time.
Den kan også bages i portionsforme. bagetiden er da ca. 20 min.
Stik en kødnål eller spids kniv i midten, pibler der klar
saft frem, er postejen gennembagt.
Og så er din leverpostej klar til servering.
Tips til leverpostej
I stedet for opbagning kan den hakkede lever og spæk røres
sammen med 3 spsk hvedemel og 2½ dl mælk, æg og krydderier som ovenfor.
Sådan en hjemmelavet leverpostej skal da spises med et
ordentligt rugbrød.
Og hos os er ordentligt naturligvis det samme som
hjemmelavet.
Prøv fx rugbrød med surdej. Du finder
opskriften på rugbrød med surdej her.
Som tilbehør kan du prøve syltede agurker, ekstra bacon
eller rødbeder.
Eller prøv dyrelæges natmad som er rugbrød med leverpostej
og saltkød med sky og løgringe på toppen.
Hjemmelavet leverpostej smager skønt til brunch, til madpakken,
i en sandwich eller på frokostbordet. Prøv også en anden af vores andre
frokostfavoritter, æggesalat.
Du kan finde
vores opskrift på en lækker æggesalat her.
Velbekomme, og god fornøjelse med leverpostejen.