Lever går fint
sammen med æbler, bacon og løg. Sauce behøves ikke, men løse ris passer godt
til og giver et sundt og lækkert måltid.
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca ½ time.
# Ingredienser
4 pæne skiver lever
1 spsk hvedemel
salt, peber fra kværn
2 løg
2 syrlige æbler
50 g bacon i skiver
35 g smør
1 timiankvist
* Tilberedning
1. Vend
leverskiverne i mel, der er krydret med salt og peber.
Lad dem ligge og
tørre i 5 min.
2. Pil løgene og hak
dem groft.
Skræl æblerne og fjern kernehuset; skær frugten i små terninger.
Klip baconskiverne i brede strimler.
3. Kom bacon på en
tør pande og svits dem i eget fedt.
Tilsæt halvdelen af
smørret og brun løg og æbleterninger.
Drys med timian samt
salt og peber.
4. Brun
leverskiverne i resten af smørret på en anden pande.
Lad dem stege 2-3
min. på hver side, alt efter hvor røde man kan lide dem.
Lever må under ingen
omstændigheder være gennemstegt eller hårdt.
5. Læg skiverne på
et varmt fad oven på en portion løse ris.
Fordel løg-æble-baconblandingen over.