Koteletterne med løg
og æbler er en finere variation af det gammelkendte æbleflæsk. Og der er meget
mere kød på benene.
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca ½ time.
# Ingredienser
4 tykke koteletter
salt, peber fra kværn
75-100 g smør
1-2 tsk karry
2 store løg
3-4 æbler
1 kvist timian
2 dl bouillon af
terning
* Tilberedning
1. Gnid koteletterne
med peber.
2. Smelt 75 g smør
på en stor stegepande, tilsæt karry og lad det »brænde af«, dvs. det skal blive
mørkt, men må ikke branke.
Brun koteletterne på
begge sider og tag dem op. Hold dem varme.
3. Pil løgene og
skær dem i tynde både.
Skær også æblerne i
tynde både; fjern kernehuset.
4. Brun løg og æbler
på panden, evt. må der tilsættes yderligere fedtstof.
Drys med salt og
peber samt timianblade.
5. Læg koteletterne
tilbage på panden.
Hæld bouillon ved og
bring det i kog.
Skru ned og lad
retten snurre i 10-12 min. under låg.
Vend koteletterne en
gang.
6. Smag saucen til,
evt. med mere karry.
Hertil serveres løse
ris eller blot flûte.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.