Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Stegetid: ca 1½ time. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer.
# Ingredienser
til Lammerullesteg med spinat
1 kg lammebryst med slag (ca 800 g udbenet brystkød)
150 g frisk spinat
Fars:
200 g hakket lammekød
2 spsk rasp
1,5 dl fløde
1 lille løg
3 spsk friskhakket mynte
1 spsk friskhakket oregano
½ tsk salt
peber
Til stegning:
25 g smør
2 dl vand
Sauce:
1 dl fløde
2 tsk maizenamel eller 1 spsk hvedemel
1 bdt persille
Ufarvet bomuldsgarn og ovnfast fad
*
Sådan laves Lammerullesteg med spinat
1. Bed slagteren om at udbene lamme brystet (husk at få
benene med) eller gør det selv.
Skær overflødigt fedt af, så stegen ikke bliver for fed, og
skær kødet til en pæn, aflang firkant.
Læg det afskårne kød på, hvor slaget er tyndest.
Sæt ovnen på 200 °C.
2. Skyl og tør spinaten let. Rib den for grove stilke.
Læg spinaten udbredt i et ovnfast fad og stil den i den
varme ovn 5 min, til spinaten lige netop er faldet sammen og ser tør ud på
overfladen.
Lad spinaten køle af.
Fars:
3. Pil og hak eller riv løget.
Rør det hakkede lammekød med rasp, løg og fløde.
Rør krydderierne i farsen og tilsæt salt.
4. Bred lammebrystet ud og krydr det med salt og peber.
Fordel farsen over kødet i et tyndt lag og fordel
spinatbladene oven på farsen.
5. Rul kødet nænsomt, men fast om fyldet og ombind det med
ufarvet bomuldsgarn.
6. Varm smørret gyldent i en stegegryde og brun stegen godt
på alle sider.
Dæmp varmen, hæld vandet ved og læg lammebenene i gryden.
Læg låg på og lad kødet småstege under låg i cirka 1½ time,
til det er mørt.
En kødnål skal gå nemt igennem.
Vend stegen, når halvdelen af stegetiden er gået.
7. Hold stegen varm på et varmt fad, dæk den evt. med
alufolie.
Rør fløde og maizenamel (mel) sammen og pisk det i saucen.
Lad den småkoge et par min og smag til med salt og peber.
8. Fjern garnet. Skær stegen i ikke for tynde skiver med en
skarp kniv.
Læg dem på et fad, hæld lidt af saucen over og pynt med
hakket persille.
Server små kartofler og gulerødder eller bønner til.
Tips: Skær ikke stegen ud, så snart den er taget op
af gryden, så falder den fra hinanden.
Den har godt af at vente 8-10 min, før der skæres af den.
Saucen kan krydres med finthakket mynte og et lille fed
knust hvidløg.
Lammerullestegen kan serveres kold med grøn salat eller Bønner,
grønne, marinerede til.
Se alle de bedste opskrifter med Lam
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------