Logo

Lammerullesteg med spinat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lammerullesteg med spinat 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Stegetid: ca 1½ time. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer.

 
# Ingredienser til Lammerullesteg med spinat
1 kg lammebryst med slag (ca 800 g udbenet brystkød)
150 g frisk spinat

 
Fars:
200 g hakket lammekød
2 spsk rasp
1,5 dl fløde
1 lille løg
3 spsk friskhakket mynte
1 spsk friskhakket oregano
½ tsk salt
peber

 
Til stegning:
25 g smør
2 dl vand

 
Sauce:
1 dl fløde
2 tsk maizenamel eller 1 spsk hvedemel
1 bdt persille
Ufarvet bomuldsgarn og ovnfast fad
*
Sådan laves Lammerullesteg med spinat
1. Bed slagteren om at udbene lamme brystet (husk at få benene med) eller gør det selv.
Skær overflødigt fedt af, så stegen ikke bliver for fed, og skær kødet til en pæn, aflang firkant.
Læg det afskårne kød på, hvor slaget er tyndest.
Sæt ovnen på 200 °C.

 
2. Skyl og tør spinaten let. Rib den for grove stilke.
Læg spinaten udbredt i et ovnfast fad og stil den i den varme ovn 5 min, til spinaten lige netop er faldet sammen og ser tør ud på overfladen.
Lad spinaten køle af.

 
Fars:
3. Pil og hak eller riv løget.
Rør det hakkede lammekød med rasp, løg og fløde.
Rør krydderierne i farsen og tilsæt salt.

 
4. Bred lammebrystet ud og krydr det med salt og peber.
Fordel farsen over kødet i et tyndt lag og fordel spinatbladene oven på farsen.

 
5. Rul kødet nænsomt, men fast om fyldet og ombind det med ufarvet bomuldsgarn.

 
6. Varm smørret gyldent i en stegegryde og brun stegen godt på alle sider.
Dæmp varmen, hæld vandet ved og læg lammebenene i gryden.
Læg låg på og lad kødet småstege under låg i cirka 1½ time, til det er mørt.
En kødnål skal gå nemt igennem.
Vend stegen, når halvdelen af stegetiden er gået.

 
7. Hold stegen varm på et varmt fad, dæk den evt. med alufolie.
Rør fløde og maizenamel (mel) sammen og pisk det i saucen.
Lad den småkoge et par min og smag til med salt og peber.

 
8. Fjern garnet. Skær stegen i ikke for tynde skiver med en skarp kniv.
Læg dem på et fad, hæld lidt af saucen over og pynt med hakket persille.
Server små kartofler og gulerødder eller bønner til.

 
Tips: Skær ikke stegen ud, så snart den er taget op af gryden, så falder den fra hinanden.
Den har godt af at vente 8-10 min, før der skæres af den.
Saucen kan krydres med finthakket mynte og et lille fed knust hvidløg.
Lammerullestegen kan serveres kold med grøn salat eller Bønner, grønne, marinerede til.

 

Se alle de bedste opskrifter med Lam

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.866 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her