Logo

Lammekølle, marokkansk, på spid

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lammekølle, marokkansk, på spid

 
Aftensmad Hovedret Grill. Arbejdstid: 20 min. Marinering: 5-6 timer, gerne til næste dag. Grilltid: ca 1½ time. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 6 personer.

 
# Ingredienser til Lammekølle, marokkansk, på spid
1 lammekølle (ca 2 kg)

 
Marinade:
1½ dl olie
3 fed hvidløg
2 spsk friskhakkede mynteblade
reven skal af 1 usprøjtet citron
1 tsk kanel
1 tsk stødt nellike
peber
lidt rosenvand
*
Sådan laves Lammekølle, marokkansk, på spid
1. Fjern overflødigt fedt fra lammekøllen, hvis den er meget fed.
Rids den let på alle sider med en skarp kniv.

 
Marinade:
2. Pil hvidløgene og pres dem i olien.
Rør de hakkede mynteblade, citronskallen og krydderierne i.

 
3. Læg lammekøllen i et halvdybt fad og hæld marinaden over.
Dæk fadet med folie og stil det køligt mindst 5 timer, gerne til næste dag.
Vend kødet eller øs marinaden over nogle gange.

 
4. Tag kødet op af marinaden og tør det.

 
5. Grillning: Tænd op i grillen mindst 25 min. før.
Begynd først stegningen, når kullene gløder hvidt; flammer svider kødet.

 
6. Sæt lammekøllen på spid, helst et der roterer automatisk.
Stik spiddet midt igennem på den lange led, så vidt det er muligt for benet.
Pensl med lidt af marinaden og lad køllen rotere ca 1½ time over de glødende kul ikke for tæt på varmen. Eller drej spiddet hyppigt.
Stænk rosenvand på under stegningen, og pensl evt med mere marinade.

 
7. Lad kødet hvile tildækket 15 min., inden det skæres for med en skarp kniv.

 
Tips: Server lammekøllen med en fyldig grøn salat, tomatsalat eller Courgettesalat, varm og fx Kartofler, råstegte.
Rosenvand bruges meget i det nordafrikanske og mellemøstlige køkken. Det er en del af rettens originale smag. Forhandles herhjemme på apoteket og hos materialisten.
Retten kan tilberedes i ovn med roterende grill eller ovnsteges.
Se Lammekølle, stegt, i ovn.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Lam

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 7.401 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her